Anmeldelser af En sand røverhistorie

''Anmeldelse: En sand røverhistorie'' - En sand røverhistorie, 29/11/2011, Århus Stiftstidende
Ordene danser ud af munden på Bodil Alling, mens drømmebilleder kommer og går på himlen over os. Vi ligger i hængekøjer mens vi hører, dufter, smager, ser og mærker julenatseventyret folde sig ud for det indre øje. Mage til godnathistorie!
''I køjen med Alling og Lagerløf'' - En sand røverhistorie, 29/11/2011, Børneteateravisen
At blive modtaget – ikke af en piccoline med lommelygte – men af banjermestre med lysende paraply på hovedet, er i sig selv en oplevelse. Og oplevelsen bliver ikke mindre af, at vi alle skal lægges i hver vores hængekøje, komplet med hovedpude og det hele.
''Julefornyerne'' - En sand røverhistorie, 02/12/2011, Information
... et himmelloft med de forunderligste projektioner fra verdens smukkeste have. Mærkværdigt og bevægende.
''En sand røverhistorie iscenesat af Bodil Alling og Sara Topsøe-Jensen'' - En sand røverhistorie, 09/01/2012, Peripeti - Tidsskrift for dramatiske studier
Om dette er en tidssvarende julemyte (hvis der overhovedet findes noget sådant) i det 21. årh., må være op til hin enkelte at bedømme. Jeg vil nøjes med at konkludere, at der er tale om en konceptuelt og poetisk stærk iscenesættelse, som for denne tilskuer (søvngænger eller dagdrømmer) kunne fremstille juleglæden med en alvor og en kraft, som mange af julens traditionelle rum og ritualer synes at have mistet.