| Det er en sørgelig dag for Anna i dag.
Torden, hendes hund, er død.
Anna vil vide, hvad der sker, når man dør.
Bedstefar tror nok, at sjælen flyver op i himlen. Men han er ikke helt sikker.Så Anna beslutter sig for at finde ud af, hvor Tordens sjæl er taget hen.
Publikum mødes af genkendelsens glæde, gentagelsens ritual i en overraskende, flerdimensionel og visuel forestilling, der fylder tilskueren med håb og med følelsen af 'at livet er smukt'. 'Anima' tager både i målgruppe, stil og udtryk tråden op fra Meridianos roste og internationalt prisvindende forestilling 'Genesis' om livets tilblivelse i universet. |