Forestillinger

Ankomsten

Teater Rio Rose

En bevægende billedkoncert om at være fremmed – og om at høre til.

Hvad får et menneske til at lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, hvor alt er ukendt, ensomheden overvældende og fremtiden uvis?

Shaun Tans lavmælte grafiske roman Ankomsten er en hyldest til migranten, flygtningen og det tvangsforflyttede menneske – alle som har været tvunget ud på den usikre rejse.

I Rio Roses billedkoncert følger vi Shaun Tans hovedperson på flugten fra magtens truende støvletramp til en verden, hvor alt er anderledes. Illustrationer og musik smelter sammen, når alle bogens 449 billeder vises på film, ledsaget af nykomponeret, live musik.

 


Spilletider

1. nov. kl. 19 (Seniorteater 50+ /udsolgt/kontakt os venligst for venteliste)
2. nov. kl. 19 * (udsolgt/kontakt os venligst for venteliste) 

* Nyd en skål varm og velsmagende suppe med brød og toppings før forestillingen. Suppen skal forudbestilles og koster små 50 kr. Suppen serveres ml. kl. 18.00-18.30. 


 

En intens oplevelse. En bevægende historie om savn og håb, om sammenhold og ensomhed.

I Rio Roses iscenesættelse fyldes vi ikke af blodstænk og storpolitik, men lægger i stedet øre og øje til en fortælling om at høre til…udvider Tans fortælling.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    70 min.
  • Forfatter og illustrator

    Shaun Tan
  • Medvirkende og musikere

    Pianist Thomas Clausen
    Akkordeonspiller Francesco Calì
  • Instruktører

    Tove Bornhøft
    Jonas Wagner
  • Scenograf

    Tove Bornhøft
  • Klipper

    Jonas Wagner
  • Komponist

    Thomas Clausen
  • Lyd- og lysdesigner

    Søren Kyed

 

Handikapfaciliteter

Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i forskellige p-huse . Læs mere