Forestillinger

Teater Får302

Faldet

Vi bærer alle på et eller flere fald – store eller små. Værst er de fald, der er så store, at samvittigheden har svært ved at rumme dem.

Den beundrede forsvarsadvokat Johannes kæmper altid for de svage. Men en aften møder han sin godheds begrænsning; en ung kvinde falder i floden fra en bro, og Johannes gør intet for at redde hende.

Der er ingen rationel grund. Da hans mod og moral sættes på prøve, står de simpelthen bare ikke mål med hans eget selvbillede. Men var Johannes sprunget i vandet den aften, hvis der havde været tilskuere?

Teater Får302 har som det første danske teater fået lov til at dramatisere Albert Camus’ hovedværk fra 1956, der afslører menneskets hang til selviscenesættelse.

Suveræn Camus.

Indfølt og intens monolog.

Faldet er flot scenekunst og repræsenterer en sjældent set, men meget værdig tiltro til tekstens kvalitet.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    70 min.
  • Medvirkende

    Jacque Lauritsen
  • Forfatter

    Albert Camus
  • Dramatiker

    Jacque Lauritsen
  • Instruktør

    Petra Berg Holbek
  • Lysdesigner

    Sonja Lea
  • Spilletider

    14. mar. kl. 19*
  • *Suppeteater

    Undgå jag og bøvl med aftensmaden. Nyd en skål af Gruppe 38's hjemmelavede suppe m. toppings og brød. Suppen serveres ml. kl. 18 og 18.30 for 50 kr. - kun ved forudbestilling via online billetkøb eller henvendelse til teatret senest d. 28. feb.

Handikapfaciliteter

Teatret har indgang med rampe. Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du sidder i kørestol. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Parkeringsforhold

Nogle af de nærmeste parkeringsmuligheder er Dokk1 og Parkeringshus Nørreport Aarhus – begge er i gangafstand fra teatret. Læs mere om parkeringszoner, parkeringspladser og parkeringspriser i Aarhus.