Produktioner

DEN HELLIGE NAT

Teatret Gruppe 38

Det larmer og regerer på jordkloden
der stædigt svæver gennem Himmelrummet.
Det larmer fra digitale rumraketter.
Fra unger, der skriger, og soldater der tramper.
Fra mødre og fædre – og hunde der gøer.
Midt i menageriet bliver et barn født,
og der bliver helt, helt stille.
Hele verden holder vejret for ikke at forstyrre
Den Hellige Nat.

En sprød og sansemættet forestilling om den nat,
da Himmelen rørte jorden.
En fortælling om lyset og mørket – en fortælling fra hjertet.

Bodil Alling er en formidabel fortæller. Og hvor godt det mærkes i maven, når himlen kysser jorden, kan på det varmeste anbefales at opleve på Aarhus Ø.

Den hellige nat er den type teateroplevelse, som man ville ønske, at alle kunne opleve.

Opsætning af Juleevangeliet giver et helikopterperspektiv på eksistensen.

I en fortolkning, som er dejligt befriet for sentimentalitet, sendes julens budskab ud som en stråle af livsmening… der er tale om totalovergivelse eller magi i mageløs potens… Applausen må simpelthen vente, til vi magter at slippe det gribende fælles projekt af lykke.

Emmer af sprød humor, sød sang og glad forventning. Hvis ikke det er åndeløs magi er verden ikke til!

  • Aldersgruppe:

    Voksne og børn fra 8 år
  • Varighed:

    50 min.
  • Medvirkende

    Bodil Alling
    Claus Mandøe
    Jakob Kirkegaard
    Elisabeth Wedderkopp
    Stine Lundgaard
    Søren Søndberg
    Søren la Cour
  • Komponist

    Søren Søndberg
  • Skabt af

    Catherine Poher
    Paolo Cardona
    Bodil Alling
    Claus Mandøe
    Søren Søndberg
    Bjarne Sandborg
    m.fl.
  • Instruktør

    Catherine Poher
  • Pris

    Kontakt venligst teatret
  • Forestillingen er refusionsgodkendt

    Ja
  • Kørestolsvenlig og egnet for gangbesværede

    Nej