9 epistler og en bolle med smeltet ost
Kom og få en helstøbt oplevelse i krydsfeltet mellem mad og scenekunst.
Vi deler ofte vores liv op i faser. Og imellem faserne er overgangene. Forandringerne og vendepunkterne.
I 9 epistler og en bolle med smeltet ost stiller vi skarpt på
overgangene, og vi serverer hele herligheden akkompagneret
af en fem-retters menu, der smager så vidunderligt, at øjenbrynene ryger helt op i panden. Her smelter et måltid sammen med længselsfulde fortællinger og giver smagsmæssige små ekkoer til det, vi hører.
9 epistler og en bolle med smeltet ost er en oplevelse med bordet som scene. Både bordet, maden, musikken og fortællingerne forholder sig til overgangene i livet, og stimulerer alle sanser i et ligeværdigt samspil.
Mød sulten og tørstig op.