Det der drikker
Hårdtslående, vildtvoksende og humoristisk monolog om at være fanget i et misbrug. Instrueret af Christian Lollike.
Hvad er det, der drikker i alkoholikeren?
Kan det stoppes, inden det stopper
alkoholikeren?
Skuespiller Olaf Højgaard skildrer et menneske i opløsning. En deroute af misbrugets progression, følelsen af kaos og sindets overlevelsesstrategier. Forestillingen sætter et direkte aftryk
i tilskueren og giver en umiddelbar forståelse af, hvad misbrug er, og hvad det vil sige at være misbruger.