Alice i eventyrland – for voksne
Farlig, forskruet og forvandlende. Tag med Alice på et
syretrip på bunden af det sorteste kaninhul. Intet er,
som det ser ud, i landet på den anden side.
Oplev Asterions Hus’ version af Lewis Carrolls elskede
klassiker. I al sit syrede, monstrøse og unheimliche væsen.
I et kabinet af fantastiske skabninger sker forvandlinger
for øjnene af publikum, når kostumerne transformeres
og kommer til live sammen med danser og performer
Tilde Knudsen.
En forestilling fuld af forunderlig absurditet.