Info

Køb abonnement og få dine billetter til 85,- pr. stk | Oplev ENESTÅENDE Festival 28. oktober – 6. november

Find vej og parker nær Teatret Gruppe 38

Teatret Gruppe 38’s adresse er:
Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus C.

Teatret Gruppe 38 ligger ved Bassin 7, som du med fordel blot kan gå langs, hvis du er på gåben fra Bernhard Jensens Blvd.

Teatret har to sale: Teatersalen med plads til op til 140 publikummer, og Bølgen med plads til op til 50 publikummer.

Salene har særskilte indgange, men vi står altid klar i foyeren ved hovedindgangen (1) til at tage godt imod dig.


Find vej

Teatret og teatrets hovedindgang er markeret med den sorte prik (1) på kortet her. Hvis du følger Bernhard Jensens Blvd. på gåben eller cykel fra krydset ved Kystvejen, drejer du blot til højre ved Havnebadet (3) for at gå langs vandkanten ved Bassin 7 til teatrets hovedindgang (1).


Offentlig transport

Du kan blandt andet tage bybus 23 til Nikoline Kochs Plads (6) og gå i ca. 7 minutter, eller fx bybus 17/letbane L1 til Østbanetorvet (4) og gå i ca. 10-15 minutter.

Det er også muligt at tage en lang række bybusser og letbane L2 til Nørreport (5), hvorfra det tager cirka 15-20 minutter at gå til Teatret Gruppe 38.

Se Midttrafiks køreplaner.


Parkering

Det er muligt at parkere kort fra teatret både gratis og mod betaling. Her kan du se de parkeringsmuligheder, vi anbefaler:

(11) Bernhard Jensens Blvd.- gratis

Der er oprettet midlertidige, gratis parkeringsbåse, der kan benyttes i 3 timer, i midten af Bernhard Jensens Blvd. tæt ved Havnebadet.

Herfra kan du gå til Teatret Gruppe 38 på 5-10 minutter eller mindre, afhængig hvor på boulevarden du parkerer.

(1) AARhus

Det er også muligt (kræver EasyPark-app) at parkere i enkelte p-båse i parkeringskælderen i boligbyggeriet AARhus lige ved siden af teatret. Det gælder i skrivende stund bås 122-126 og 129-143 (bemærk at vi tager forbehold for ændringer).

Kig efter EasyPark-skiltene på søjlerne, så du ved, om du kan parkere i den enkelte bås mod betaling.

Herfra tager det omkring 1-3 minutter at komme til Teatret Gruppe 38s hovedindgang.

(7) Thit Jensens Gade

Kræver EasyPark-app, og ligger ganske tæt ved teatret.

Afsæt 5-7 minutters gang til teatret.

(8) Navitas – gratis på søndage

Navitas P er gratis på søndage og nem at navigere rundt i med tydelig afmærkning og god plads.

Regn med ca. 10-15 minutters gang til Teatret Gruppe 38.

(9+10) Q-park

Det er også muligt at parkere på p-pladser administreret af Q-park ved Havnens Perle (9) og ved Z-huset (10).

Afsæt ca. 7-10 minutters gang til teatret.

(1) Handicapparkering

Der er en gratis handicap-p-plads på området bag ved teaterbygningen – følg den første vej til højre efter Havnebadet.

Derudover er der en handicap-p-plads, der kan benyttes mod betaling, i parkeringskælderen i boligbyggeriet AARhus. Båsen ligger på plan 0 på venstre hånd, lige efter indgangen til parkeringskælderen.

Afsæt fra begge p-pladser ca. 1 minuts gang til teatrets hovedindgang.