Info

Se information om coronavirus

Giv en gave, I kan være fælles om

Livet er mest indholdsrigt, når det deles med andre, og teatret er et oplagt sted at dele en levende oplevelse med hinanden.

Ønsker du at dele Teatret Gruppe 38 med venner og familie? Så kan du give en jule-, advents-, mandel- eller værtindegave fra Teatret Gruppe 38.

Gavekort

Giv et gavekort til Teatret Gruppe 38. 

Gavekort kan indløses ved billetkøb til alle billetter solgt af Teatret Gruppe 38,.

Ønsker du at give et gavekort til Teatret Gruppe 38, pakker vi det pænt ind for dig, hvis du kommer og henter det personligt på teatret.

Det er muligt at købe flere gavekort på én gang, og gavekort kan både købes online og ved direkte henvendelse til teatret.

Læs mere om gavekort.


Plakater

Billedkunstner og scenograf Claus Helbo har igennem mange år lavet vores populære forestillingsplakater, og flere af dem kan i dag kan ses på både Kunstindustrimuseet og Dansk Plakat Museum.

Du er altid velkommen til at komme forbi og se vores udvalg i kontorets åbningstid. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få en plakat sendt med posten mod betaling af fragt.

Pris: 75 kr. pr. stk.

Ønsker du at give en af vores plakater i gave, pakker vi den selvfølgelig pænt ind for dig, hvis du kommer og henter den på teatret.

Se et udvalg af vores forestillingsplakater.


Illustreret bog: Jeg har alt

Jeg har alt er en poetisk, usentimental bog for både voksne og børn.

Bogens illustrationer er skabt af kunstner og scenograf Claus Helbo, der også står bag teatrets forestillingsplakater. Bogen bærer samme titel som en af vores forestillinger (se plakaten herover), og kan købes på både dansk og engelsk.

Pris: 75 kr. pr. stk.

Ønsker du at give Jeg har alt i gave, pakker vi den selvfølgelig pænt ind for dig, hvis du kommer og henter den på teatret.


Huse, kurve og punge

Fair Trade og bæredygtighed

For at støtte små familieværksteder på Madagaskar og trængte kvinder fra Ghana, har vi indkøbt disse kurve og huse/tasker.

Der er ikke en lang række distributører, der skal tjene på salget, så pengene, der kommer ind ved vores julesalg går til producenterne, så de får en rimelig betaling for deres fine arbejde.

Husene kan åbnes og bruges som taske – og/eller som et slags mobilt dukkehus. Børn er meget begejstrede for dem, og de kan bruges på mange måder.

Kig forbi teatret i vores åbningstid hverdage 9.00-15.00, eller kig på varerne, når du kommer for at se forestilling. Ønskes fragt af gaver kan vi kontaktes her og på telefon.

Pris: 30-300 kr.