Julegaveidéer fra Gruppe 38 - Gruppe 38
Info

NB: Ny adresse: Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus C. Find vej. 

Julegaveidéer fra Gruppe 38

Ønsker du at overraske med en gave fra Teatret gruppe 38?
Her er vores idéer til, hvad nogle af årets julegaver, mandelgaver, adventsgaver eller pakkelegsgaver kan indeholde.

Gavekort
Giv en flad gave, der indbyder til fordybelse i julegave. Med et gavekort til Gruppe 38 kan du forære en ægte, lyslevende teateroplevelse til én du holder af.

Gavekort kan indløses ved billetkøb til alle forestillinger og gæstespil, der spiller på Teatret Gruppe 38. Du bestemmer selv gavekortets beløb, der dog skal være i hele kroner og ligge mellem 100 og 2500 kr.

Køb gavekort online eller ved personlig henvendelse til teatret. Hvis du afhenter gavekortet på teatret, pakker vi det ind for dig. 

 

Plakater
Billedkunstner og scenograf Claus Helbo har igennem mange år lavet teatrets forestillingsplakater, og flere af dem kan i dag kan ses på både Kunstindustrimuseet og Dansk Plakat Museum.

Du kan købe plakaterne på teatret for 50 kr. pr. stk.
Du er altid velkommen til at komme forbi og se vores udvalg i kontorets åbningstid. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få en plakat sendt med posten mod betaling af fragt.

Køber du en forestillingsplakat som gave, har vi mulighed for at pakke den ind for dig. 

Se et udvalg af vores forestillingsplakater.

 

Jeg har alt af Bodil Alling - Illustration: Claus Helbo

Illustreret bog
Jeg har alt er en bog og forestilling skrevet af Bodil Alling, kunstnerisk leder på Teatret Gruppe 38.

Bogens illustrationer er skabt af Claus Helbo, der også står bag de fleste af teatrets forestillingsplakater. Bogen bærer samme titel som en af Teatret Gruppe 38’s forestillinger, og kan købes på både dansk og engelsk, pakket smukt ind.

 

Kig forbi teatret i vores åbningstid hverdage 9.00-15.00. Ønskes fragt kan vi kontaktes her.