Danseforestilling afspejler den umage dans mellem mennesker

HANe og HUNd af Aaben Dans gæster Teatret Gruppe 38 d. 15.-17. februar 2015.

En danseforestilling for de 4 – 8 årige og deres voksne.
Før begyndelsen. Før den begyndelse du tænker på. Var der ingen forskel.
Alt var kun EN. Så delte EN sig og blev til to….

Smukt, vildt og sjovt! Det bliver det, når det kunstneriske sværvægterhold: Instruktør Catherine Poher, koreograf Thomas Eisenhardt og komponist Peter Bastian går lige i kødet på livets evige dans mellem han og hun. Med et fast greb i publikums forestillingsevne tager holdet udgangspunkt i dyrenes sprog, lyde og bevægelser, når menneskers forskellige relationer beskrives, om det så er, når forælderen fører barnet, vennen møder vennen, eller når hannen ser hunnen.

Rummet er dragende. På et spejlblankt sort gulv med kridhvide dyner, skaber Spild af Tids fantastiske videoscenografi magi, og danserne Ole Birger Hansen og Antoinette Helbing bevæger sig fra at være fugle, elefanter, mennesker eller næsehornsbiller.

Anmeldelelser

******… morsom og særpræget koreografi, der elegant bevæger sig uden om dansens mange klichéer… De to kroppe rører og mosler rundt om hinanden, men det er hele tiden blot en leg mellem børn. (Teateravisen)

**** Ligesom titlen leger hele forestillingen meget charmerende med mødet mellem klodens dyr og han- og hunkøn… publikum klukker af grin, når den høje mand spankulerer af sted med dyriske benløft eller folder sig ud i kurtiserende hanedans. (Berlingske Tidende)

Fakta

Idé og scenografi Thomas Eisenhardt og Catherine Poher, | Musik Peter Bastian |
Instruktion Catherine Poher | Koreografi Thomas Eisenhardt | Dansere Antoinette Helbing og Ole Birger Hansen | Kostumer Charlotte Østergaard | Video Spild af tid


Pressekontakt og yderligere information
Pernille Møller Taasinge, kommunikationsansvarlig hos Aaben Dans
Mail pernille@aabendans.dk og mobil 2636 0582

Ditte Dalsgaard, PR- og marketingsansvarlig
Mail dd@gruppe38.dk og tlf. 86 13 53 11