Find vej og parker i nærheden af Teatret Gruppe 38 på Aarhus Ø - Gruppe 38
Info

NB: Ny adresse: Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus C. Find vej. 

Find vej og parker i nærheden af Teatret Gruppe 38 på Aarhus Ø

Velkommen til Teatret Gruppe 38 på Aarhus Ø – find vej og parkering

Teatret Gruppe 38 er nu flyttet ind i vores nye teaterhus på Aarhus Ø.  Det glæder os at få mere plads til scenekunst og publikum – og at publikum tager så begejstret imod vores nye lokaler.

Vores nye lokaler er tegnet af BIG og rummer to sale. Det gør, at vi har mulighed for at præsentere lidt større og flere forestillinger. På Aarhus Ø er vi en del af en af en ny og spændende bydel med restauranter, caféer og strandpromenade, der stadig er under udvikling.

Midt i alt det nye byder vi publikum indenfor i hyggelige og nære rammer – sådan som vi altid har gjort det.

Find vej (tryk på fotoet herover for at se det i en større version)

Teatret er placeret på Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus C – lige ved havnebadet på Bassin 7 på Aarhus Ø.

Hvis du følger Bernhard Jensens Blvd. på gåben eller cykel, drejer du blot til højre, når du når til havnebadet for at gå langs vandet ned til teatret.

Kommer du med offentlig transport, kan du tage bybus 23 til Nikoline Kochs Plads, eller bybus 17 eller letbane L1 til Østbanetorvet.
Det er også muligt at tage lang række busser til Nørreport og letbane L2 til Nørreport/Skolebakken, hvorfra det tager cirka 15 minutter at gå til teatret.

Parkering

Det er muligt at parkere kort fra teatret mod betaling i områdets parkeringkældre og på diverse parkeringspladser – fx på Thit Jensens Gade (drej til højre fra Bernhard Jensens Blvd. (OBS: Kræver download af EasyPark-app), i Navitas (gratis om søndagen), Q-park ved Havnens Perle og Q-park ved Z-huset.

Det er også muligt (men udelukkende via betaling med app’en EasyPark) at parkere i enkelte p-båse i parkeringkælderen i boligbyggeriet AARhus lige ved siden af teatret.
Det gælder bås 122-126 og 129-143. Kig efter EasyParkskiltet på søjlerne, så du ved, om du kan parkere i den enkelte bås eller ikke.

Derudover er der midlertidige, gratis parkeringsbåse, der kan benyttes i 3 timer (ubegrænset efter kl. 18.00), på Bernhard Jensens Blvd., hvor letbanen i fremtiden skal anlægges.

Har du brug for at sætte en eller flere person(er) af ved indgangen til teatret, fx på grund af gangbesvær, kan du fra Bernhard Jensens Blvd. følge den første vej til højre, efter Havnebadet – den fører helt hen til teaterbygningen, når man kommer i bil. Selve Irma Pedersens Gade er ikke anlagt endnu.

Har du spørgsmål angående parkering, er du altid velkommen til at kontakte os.
Er du i tvivl, så anbefaler vi, at I kører i god tid, så der der tid til at finde parkering. 

Hvis du tager cyklen

Foran teatret, ud mod vandet, er der installeret cykelstativer. Du kan også parkere cyklen  lige bag teaterbygningen, hvor der er et mindre område til cykelparkering.

Administration

Adgang til teatrets administration findes på højre side af bygningen, der vender ud mod boligbyggeriet AARhus. Indgangen til administrationen er skiltet, og døren er åben kl. 9.00-15.00 alle hverdage. Når du besøger Teatret Gruppe 38 for at opleve en forestilling er der indgang til teatrets foyer frafacaden ud mod vandet.