Forestillinger
Køb billet

AKT1 Live

AKT1

Begivenheden er desværre aflyst grundet de forlængede COVID-19-restriktioner.

Har du billet til hørespillene, og har du ikke har modtaget en e-mail fra os senest den 07. januar, så beder vi dig kontakte os på post@gruppe38.dk. Se mere. 


Oplev live lydteater med Karen-Lise Mynster, Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft, når AKT1 gæster Teatret Gruppe 38

AKT1 er ny, dansk radiodramatik. Live. Med publikum. Og med nogle af landets bedste instruktører, lydscenografer og skuespillere.


Du kan opleve disse to hørespil live, når AKT1 besøger Teatret Gruppe 38:

IRIS
Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Signe Egholm Olsen og Asger Reher

IRIS er fortællingen om et ældgammelt ægtepar, og deres konfrontation med drabet på deres datter, hvis lig har ligget længe i deres dagligstue og rådnet op. IRIS er også en fortælling om regnbuehinden og hukommelse.

CHRIS OG GERD SKAL SOVE
Medvirkende: Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft

Chris og Gerd har været kærester i mange år, men har stadig meget forskellige rutiner. For eksempel kan Chris aldrig sove, når Gerd vil.

Gerd har et arbejde med faste mødetider og månedsløn, imens Chris’ hverdag er mere flydende, prekær og spontan.

Vi møder dem på 15 aftener, hvor de er på vej i seng. Imellem dem rumsterer en irritabel, rastløs og øm kærlighed.


AKT1 har siden 2014 genoplivet radiodramaet i et nytænkt format; deres hørespil bliver ikke indspillet i studier, men optaget live foran et levende publikum i spændende, intime one-takes. Her kan komme helt tæt på skuespillernes, lydscenografernes og instruktørernes arbejde bag mikrofonerne.

Derefter udgives hørespillene som podcasts, der kan høres i dine høretelefoner.

Teatret Gruppe 38 er meget glade for at kunne tilbyde publikum at varme sig på et lyslevende hørespil på en kold januar-eftermiddag, og vi glæder os til at dele oplevelsen med jer.


Ang. COVID-19 og billetkøb

Denne begivenhed finder sted som planlagt. Alle billetkøb til forestillinger, der skulle blive aflyst grundet pandemien, bliver omstødt til et gavekort, en billet til en anden forestilling eller refunderet til en bankkonto efter ønske – så længe vi får besked inden den i sådanne tilfælde angivne svarfrist.

Bemærk også, at vi har et begrænset antal billetter i salg grundet pandemien, så derfor opfordrer vi til, at publikum køber billet i god tid.


 

Radiodramatikerne fra AKT1 vedbliver med at skabe væsentlige historier til ørerne. - Weekendavisen

Det er så berigende for både litteraturen, teatret og den voksende lyttekultur, at AKT1 tager hørespillet alvorligt.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    Ca. 120 min. inkl. pause
  • Scene

    Teatersalen
  • Medvirkende (IRIS)

    Karen-Lise Mynster
    Signe Egholm Olsen
    Asger Reher
  • Dramatiker (IRIS)

    Marie Bjørn
  • Instruktør (IRIS)

    Niels Erling
  • Lydscenograf (IRIS)

    Ida Riegels
  • Medvirkende (CHRIS OG GERD SKAL SOVE)

    Lisbeth Wulff
    Rasmus Botoft
  • Dramatiker (CHRIS OG GERD SKAL SOVE)

    Lea Marie Løppenthin
  • Instruktør (CHRIS OG GERD SKAL SOVE)

    Lene Skytt
  • Lydscenograf (CHRIS OG GERD SKAL SOVE)

    Simon Brinck