Forestillinger

Louise Schouw Teater

Marie Grubbe – den levende

Camilla Bendix leverer en moderne fortolkning af en eviggyldig fortælling om kærlighed og frigørelse

Marie Grubbe gjorde op med de strenge regler, som mennesket, og særligt kvinden, var underlagt i det 17. århundrede.

Hun er en af de mest genfortalte skikkelser i Danmarkshistorien, og hendes historie er blevet skildret på mange måder. Hun er både syndebuk, klassekamphelt og kvindefrigører afhængigt af hvilken forfatter og hvilken tid, der fortolker hende.

I Marie Grubbe – den levende iklæder skuespiller Camilla Bendix, der er kendt fra adskillige TV-serier og film, sig legende alle historierne om Marie Grubbe.


Q&A

Efter forestillingen (og en kort pause) deltager skuespiller Camilla Bendix og dramatiker Amalie Olesen i en spørgerunde om forestillingen og Grubbe. Aftenens Q&A er valgfri
og gebyrfri for alle med billet til forestillingen.


Om ENESTÅENDE Festival 21

Med ENESTÅENDE præsenterer vi danske og internationale soloforestillinger; gribende fortællinger fremført af én enkelt skuespiller på scenen. Musikere og teknikere giver væsentlige bidrag i flere af forestillingerne, men skuespilleren må ellers stå alene på scenen.

Billetpriser er som øvrige forestillinger i det faste program. Du kan derfor bruge både abonnement-rabat og dit sæsonkort, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE Festival 21.


 

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    70 min.
  • Skuespiller

    Camilla Bendix
  • Cellist

    Johanne Andersson
  • Dramatiker

    Amalie Olesen
  • Instruktør

    Anna Schulin-Zethen
  • Musik

    J.S. Bach
    Johanne Andersson

Handikapfaciliteter

Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst under Credits & praktisk info nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38, både uden og mod betaling. Læs mere