Forestillinger

Mod ukendt land

Stormen er ud af intet blevet til orkan. Havet er i vildt oprør.
Bølger pisker ind over rælingen. Besætningen er i vildrede; de spejder mod de nærmeste skibe: Til styrbord krænger et andet skib over, til bagbord er de bordfyldte. De lænser og øser for deres liv!

I år 986 drager Erik den Røde ud mod ukendt land.
I 1984 mister Gert sin yndlingsjakke; med badges og plyskrave.

I sidste uge blev en pige fastklemt under en hest.
I går kørte Flemmings storebror traktor for første gang.
Ja, og for sidste gang.
I dag krydser noget min vej.
Jeg er helt og aldeles uforberedt.
Jeg vil helst bare sidde her i min seng.
Med dynen tæt om min krop.
Livet er på spil, når vi står lige der, midt i orkanens øje,
og skal træffe et afgørende valg.

Giv børnene en femstjernet teateroplevelse. På tværs af 1000 års Danmarkshistorie beretter Mod ukendt land om de tilfældigheder, der styrer vores liv, men også om havsnød og venskab.

Peter Seligmann, Jan Overgaard Mogensen og Nils P. Munk har sammen udviklet en tekst, som i Nils P. Munks temperamentssikre iscenesættelse og med de to børneteatergarvede skuespillere om bord i en skonnert eksponerer vigtigheden af, at man tør sætte sit eget liv på spil for at redde andres.

  • Aldersgruppe:

    4.-7. klasse
  • Varighed:

    50 min.
  • Scene

    Teatersalen
  • Medvirkende

    Peter Seligmann
    Jan Overgaard Mogensen
  • Instruktør

    Nils P. Munk
  • Dramatikere

    Nils P. Munk
    Peter Seligmann
    Jan Overgaard Mogensen
  • Scenografer

    Claus Helbo
    Carsten Wittrock
  • Lysdesigner

    Mik Manley Andersson
  • Kostumier

    Elsebeth Hede Jensen
  • Seniorteater55+ (26.10.2022 kl. 17.00):

    Forestilling, en kop kaffe og et stykke kage for 85 kr.

    Tilbuddet gælder for alle på 55 år+, der har købt billettypen "Seniorteaterbillet55+".

    OBS: Der er et begrænset antal af billettypen til salg, og tilbuddet gælder kun til ovenstående tidspunkt - og for personer med ovenstående billettype.
  • Spilledatoer

    26. oktober kl. 17.00
    27. oktober kl. 10.00
    27. oktober kl. 11.30
    28. oktober kl. 10.00
    28. oktober kl. 11.30
    30. oktober kl. 15.00
    31. oktober kl. 10.00
    31. oktober kl. 11.30

Handikapfaciliteter

Teatrets sale, toiletter osv. er i stueplan uden høje dørtrin.
Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst under Info nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38, både uden og mod betaling. Læs mere