TEATER OG VALGFRIT GLAS 18-25 ÅR

Er du mellem 18-25 år skal du selvfølgelig med i teatret og mærke, se og høre, at du lever.

Få en forfriskende vand/øl/et glas vin sammen med din billet til ægte, originalt teater på Aarhus Ø. Det hele for 85,-.

Tilbuddet gælder alle mellem 18-25 år, der køber billettypen ”teater og valgfrit glas 18-25” på de udvalgte spilledatoer. Se med her på siden og på Instagram og Facebook – vi kan godt finde på at aktivere tilbuddet for flere spilletidspunkter løbende.

Kommende Teater og valgfrit glas-tilbud for dig mellem 18-25 år:

pil - tegning - claus helbo - teatret gruppe 38

EUTOPIA

Lørdag d. 31. aug. 2024 kl. 16.30 og søndag d. 1. september kl. 14.00 0g 16.30.

Spil med, når Trickster-p fra Schweiz forvandler vores teatersal til et interaktivt brætspil under Aarhus Festuge. Brug fantasien til at udforske forskellige fremtids-scenarier og verdener i et let og legende format.

Med brætspillets legende og uforpligtende rammer giver EUTOPIA dig mulighed for at udforske ellers komplekse spørgsmål om menneskets plads i verden, social ulighed, klima, og biodiversitet.

Her får du en deltagende, dragende oplevelse, der aldrig er den samme fra spil til spil.

”Med en blid attitude lader Trickster-p spillet gå sin gang. Det giver tilskuerne, de virkelige hovedpersoner, mulighed for at lære ved at gøre.”
– Mouvement (France)

Læs mere.


KÆLDERMENNESKET

Torsdag d. 10. okt. 2024 kl. 19.30

mand i stol med gulvlampe i mørkt rum

“Jeg er et sygt menneske. Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske,” indleder kældermennesket sin rablende monolog i Dostojevskijs Optegnelser fra et Kælderdyb.

Romanen vidner om hans uforlignelig evne til at portrættere menneskets paradoksale sind i dets mange, mørke afskygninger.

“En slags orgie i mental ekshibitionisme. Asterions Hus har et fast greb om figuren. I tilgift er der Wikke & Rasmussen. De klæder hinanden, disse stærke kunstneriske kræfter.” – Ørkendrømme

Læs mere.


TANGO

Onsdag d. 23. okt. 2024 kl. 19.30

to glade mænd med paphatte på

Se en inspirerende og musikalsk fortælling om en dansk immigrants utrolige skæbne.

En mand prøver at få brikkerne i sin familiehistorie til at falde på plads. Hvad skete der med hans oldefar, da han i sin tid forsvandt i Argentina?

han opdager en hemmelighed, der også forklarer, hvorfor ingen i familien danser.

Med TANGO får du en musikalsk forestilling om at vælge sig selv og følge sin passion.

“Alt for et par tangosko– i hvert fald hvis tangoskoene vises frem af Lars Dammark.”
– Teateravisen

Læs mere.


DEN HELLIGE NAT

Torsdag d. 12. dec. og tirsdag d. 17. dec. 2024 kl. 19.30

Teatret Gruppe 38 - Den Hellige Nat (4)

Det larmer og regerer på jordkloden,

Midt i menageriet bliver et barn født,
og der bliver helt, helt stille.
Hele verden holder vejret for ikke at forstyrre
Den Hellige Nat.

En sprød og sansemættet forestilling om den nat, da Himmelen rørte jorden.

★ ★ ★ ★ ★
“Lader sig læse af alle, uanset trosretning eller mangel på samme. Teatret Gruppe 38 tænder julelyset i vintermørket og giver sit publikum et helikopterperspektiv på eksistensen.”
– Kristeligt Dagblad

Læs mere.


SUFI SURF

Onsdag d. 5. februar 2025 kl. 19.30

tre mænd ligger på ægte tæppe og ser op i luften

Det her er fortællingen om to drenge, der kom til Danmark fra Syrien i 2016.
Men i lige så høj grad en forestilling, der handler om den glæde, der opstår, når vi mennesker på trods af forskelle nogle gange surfer ind og finder hinanden. Og om, hvordan vi alle søger mening eller et formål i livet.

Abdul og Ali kom til Danmark, da de bare var store drenge
– nu er de unge mænd. Deres måde at tage Danmark og
livet til sig på bevæger mig. Med Sufi Surf har vi sammen lavet en
livsbekræftende forestilling fyldt med humor og sårbarhed.
Sammen med fire fantastiske musikere folder vi et kulturmøde
ud. Sufi Surf er en forestilling fra hjertet,”
fortæller Lars Dammark, kunstnerisk leder af teaterRum (og aktuel Reumertpris-modtager).

Ali Kamal udsender et helt Kaj-Munk-anemone-blåt-lys af ukuelig styrke i forhold til at overvinde modstand. Et ydmygt men også stærkt håb for en fremtid i fred og fællesskab.
– Kirsten Dahl, teaterkritiker.

Læs mere.


MATILDA-EFFEKTEN

Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 19.30

kvindedukke føres af to kvindelige dukkeførere. En af dem sparker med rød stiletsko på til en byste.

Vidste du, at skarpe kvinders videnskabelige arbejde gennem generationer er blevet tilskrevet mandlige forskerkollegaer?

Fænomenet kaldes Matilda-effekten, opkaldt efter den amerikanske aktivist og fritænker Matilda Joslyn Gage. Allerede i 1800-tallet observerede hun, hvordan kvinders videnskabelige arbejde uretmæssigt blev tilskrevet mandlige kollegaer.

Med MATILDA-EFFEKTEN bringer Limfjordsteatret nogle af historiens oversete videnskabskvinder til live for øjnene af dig. Så de med tydelige stemmer kan fortælle om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for.

Læs mere.