Hvis det var her!

Der er så meget krig ude i verden. Der er så mange steder, hvor man dagligt skal kæmpe for bare at være til. Hvad nu hvis det var her?

Hvis det var her! hiver kampene hjem til andedammen og skildrer livet i en klaustrofobisk krigszone. Vi følger tre venners liv fra normaliteten og ind i krigens gru. Hvad sker der med empatien, menneskeligheden, angsten, modet og kærligheden i et samfund, hvor krigen rykker helt tæt på, og alt det, vi kendte, er ved at gå til grunde? En højaktuel historie, der skaber grobund for refleksion over, hvilket ansvar vi har over for mennesker i nød, over for vores demokrati og over for vores fælles dialog.