Se vores aktuelle turnéforestillinger

Her får du overblik over, hvilke produktioner Teatret Gruppe 38 fremhæver som turné-forestillinger lige nu.

to kvinder og en mand sidder foran mørk væg af træmateriale. Bodil Alling, Margrethe Manley, Søren Nielsen, Søren Søndberg

MENS VI HÅBER PÅ EN LYSNING


Velkommen til musik, sang og fortroligheder.

Vi længes, især når mørkningen er over os.
Hvornår kommer lyset, freden og fordrageligheden?

Vi viser virkelighedens vidunderlige paradoks
i koncert-forestillingen MENS VI HÅBER PÅ EN LYSNING.

Skuespillerne Bodil Alling og Margrethe Manley indtager scenen
sammen med musikerne Søren Søndberg og Niels Søren Hansen.

Forestillingen har premiere i marts 2026.


kvinde sidder på stol og ser ud i luften med krøllet papir i hånden

MARIAS TESTAMENTE

Findes der en sag, der er stor nok til, at din søn må dø for den?
Få den ukendte fortælling om den mest kendte moder i historien.

Forestillingen tager nu på turné med en scenografi, der kræver mindre plads,
da vi oplever en efterspørgsel efter den mulighed.


foto fra forestillingen Det hemmelige bibliotek, hvor du ser et loft, der ligner en teltdug, fyldt med projekterede billeder med publikum siddende under

DET HEMMELIGE BIBLIOTEK 1 og 2

DET HEMMELIGE BIBLIOTEK er et smukt og ganske usædvanligt univers, hvor publikum sidder med
helt inde i maskinrummet.

DET HEMMELIGE BIBLIOTEK 1
Spiller for 3.-5. klasse / familieforestillinger for børn fra 8 år og voksne.

DET HEMMELIGE BIBLIOTEK 2
Spiller for 0.-2. klasse / familieforestillinger for børn fra 6 år og voksne.

Bodil Alling er i dette helt særlige rum akkompagneret af de dejligste billeder og
Søren Søndbergs vidunderlige musik og lydunivers.

De to versioner af DET HEMMELIGE BIBLIOTEK kan kombineres i samme køb af en forestilling,
da forestillingen altid spilles ad to omgange med en kort pause imellem.


Mand med dykkerbriller på sidder på en skammel med fødderne på en zinkbalje og kigger ned i vand med bølger brusende bag ham

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Oplev en rørende og billedrig monolog med skuespiller Lars Dammark.

Der er for så vidt kærlighed nok,
når han tænker tilbage.
Men efterhånden, som han dykker ned i barndommens land
får vi øje på sorgen over at være overset
og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

Han er en granvoksen mand med et evigt ønske om at høre til.


Søger du noget andet?

Her kan du se en oversigt over Teatret Gruppe 38’s produktioner.
Mange af vores forestillinger turnerer på opfordring, hvis muligt.