Skole- og familieforestillingen Det hemmelige bibliotek (1 og 2) hylder den gode
læseoplevelse.
Når bøgerne på biblioteket ikke lånes af nogen,
ryger de ned i den mørke kælder.
Der står de så med ryggen til, fyldt med historier,
der kan få mit hjerte til at briste eller bære eller svimle af lykke.
Jeg har hentet to af bøgerne, som er hemmelige, til de bliver åbnet.
DET HEMMELIGE BIBLIOTEK er et smukt og ganske usædvanligt univers, hvor publikum sidder med
helt inde i maskinrummet.
DET HEMMELIGE BIBLIOTEK 1
Spiller for 3.-5. klasse / familieforestillinger for børn fra 8 år og voksne.
DET HEMMELIGE BIBLIOTEK 2
Spiller for 0.-2. klasse / familieforestillinger for børn fra 6 år og voksne.
Bodil Alling er i dette helt særlige rum akkompagneret af de dejligste billeder og
Søren Søndbergs vidunderlige musik og lydunivers.
De to versioner af DET HEMMELIGE BIBLIOTEK kan kombineres i samme køb af en forestilling,
da forestillingen altid spilles ad to omgange med en kort pause imellem.
DET HEMMEILIGE BIBLIOTEK (1)
For 3.-5. klasse / familieforestillinger for børn fra 8 år og voksne.
Hej der, kom indenfor
Så skal jeg vise dig
En historie, der drejer rundt og rundt
Den flakser afsted med vinden
Og trøster den, der græder
Og hjertet spjætter en hopsasa.
DET HEMMELIGE BIBLIOTEK (2)
For 0.-2. klasse / familieforestillinger for børn fra 6 år og voksne.
Når der ikke er nogen, der kan svare på spørgsmålet,
så må de selv rejse ud i verden for at finde svaret.
De rejser over stok og sten under den mørke himmel over det dybe vand
videre, henover iskolde, snedækkede marker.
2 børn med hue og vanter og en hund.
Bodil Alling er akkompagneret af de dejligste billeder og Søren Søndbergs vidunderlige
musik og lydunivers.
Iscene (1)Helt fortryllende...Bodil Alling fortæller med nærvær indlevelse og sjæl i ordene. Vi kan næsten mærke duftene fra hendes ord.
Teateravisen (1)Teatret Gruppe 38 tilbyder et udtryk, som skiller sig ud fra de fiktive universer, børn er mest vant til at møde. Valget af tekst, bearbejdelsen og udtryksmåden vidner om teatrets mod og kunstneriske evner til at fortælle 'modkultur'-fortællinger'.
Iscene (2)På teltdugen ses de skønneste illustrationer af de to børn og deres hund. De er tegnet med forbløffede øjne og blæsevejr i halstørklæderne af Claus Helbo og sat sammen med vilde og blomstersmukke videoanimationer af Olivier Guillemain.
Iscene (2)Hun (Bodil Alling) har fuldkommen kontrol over sin fortællerstemme og kan ændre dynamikken ved bare at dreje sit tonefald en anelse.
-
Aldersgruppe:
Voksne og børn fra 8 år/ 6 år -
Varighed:
35 min. (bemærk ikke 70 min. som der ved en fejl står i vores turnéhæfte) -
Medvirkende
Bodil Alling -
Videokunstner (1)/Illustrator (2)
Olivier Guillemain/
Claus Helbo -
Komponist og lyddesigner
Søren Søndberg -
Tekniker
Søren la Cour -
Bygger
Lars K. Olesen -
Pris
14.000 kr. ekskl. moms v. max. 100 publikummer
Du kan kombinere de to versioner af DET HEMMELIGE BIBLIOTEK i samme spilleperiode efter eget valg. -
Bredde / dybde / højde
9m / 8m / 4,5m -
Turnéperiode
Efterår 2026 og forår 2027
