Produktioner

JEG KAN BEDST LI’ NÅR DU ER HER

Teatret Gruppe 38

En kærlig forestilling

Ryd op!
Gør plads!
Her kommer kærligheden!
Hvor kan jeg lægge den?
Hvor skal jeg stille den?
Hvor vil du have den?
Hvor skal jeg gøre af den?
Du må gerne få den!
Den kommer her!

Størst af alt er kærligheden. Den kan tøjle frygten og vreden og stå sejrsstolt tilbage, når alt andet er væk. I denne forestilling rydder vi op og gør plads til at trække kærligheden frem i lyset.

Skabt i samarbejde med:

Den kan varmt anbefales. En forestilling, som på poetisk finurlig vis eksponerer livgivende følelser uden at sentimentalisere dem, hvilket er en sjældenhed i dag.

En himmerigsmundfuld fra Teatret Gruppe 38. eller skulle man sige “endnu én"?

Kommer helt ind under huden...Der er ingen, der kan fortælle som Bodil Alling.

Det er en sprudlende lille forestilling, som på en levende og usentimental måde funderer over kærlighedens anatomi.

Når skuespilleren Bodil Alling lyser op inde i øjnene og tindrer ud over publikum, så er alle solgt. Med hende som dynamo opstår en forestilling, der egentlig ikke handler om noget, men som samtidig handler om det allervæsentligste: Kærligheden.

  • Aldersgruppe:

    Voksne - uden og med børn fra 9 år
  • Varighed:

    40 min.
  • Instruktør

    Catherine Poher
  • Videokunstner

    Olivier Guillemain
  • Musik- og lyddesigner

    Søren Søndberg m.fl.
  • Scenisk konsulent

    Paolo Cardona (SKAPPA)
  • Tekniker

    Søren la Cour
  • Teknikerassistent

    Lars K. Olesen
  • Tak til

    Flop (Philippe) LeFebvre
  • Medvirkende

    Bodil Alling
    Søren Søndberg
    Søren la Cour
  • Pris

    11.000 kr.
    Mulighed for rabat ved flere forestillinger samme sted
  • Trilogi

    Forestillingen er tredje del af vores trilogi om de store følelser frygt, vrede og kærlighed - bemærk at forestillingerne uden problemer kan opleves uafhængigt af hinanden.

    De to første dele er: Jeg er ikke bange for noget og Historien om huset, der blev til en prik.