Med sine to hænder og indholdet af en syæske fremfører den spanske dukkefører Javier Aranda
et helt liv. Se en sjov og underfundig forestilling for voksne – og børn fra 8 år.
Et strejf af galskab og varm humor strømmer ud af denne charmerende skildring af menneskelivet.
Fra fødslen, gennem kærligheden, til den uundgåelige afslutning, når sjælen flyver videre.
Aranda puster liv i sine hænder, og dermed i uimodståelige karakterer.
Med præcision skildrer han livet fra alle sider: Absurd, komisk, sandt. Og så er det slut.
En forestilling i lille skala, der er stor og berigende kunst.
Det er genialt – og meget sjovt.
FØDT AF ET SYSKRIN spillede for udsolgte sale og vandt publikums hjerter, da den gæstede ENESTÅENDE FESTIVAL i 2025.
Nu har du igen, og måske for sidste gang, chancen for at opleve denne charmerende perle af en forestilling i Aarhus.
Om Javier Aranda
Javier Aranda er kendt for sine unikke og poetiske forestillinger,
hvor han med stor dygtighed anvender sine hænder og hverdagsting til at fortælle menneskelige historier – ofte helt uden ord.
Aranda formår at give liv til objekter og skabe stærke følelsesmæssige oplevelser, ofte med et humoristisk og varmt præg.
Hans forestillinger er kendetegnet ved kreativitet, håndværksmæssig kunnen
og en særlig evne til at formidle det store i det små, så både børn og voksne fanges af fortællingen.
Esteban Villarrocha, TiteresanteDen her forestilling er et must for alle.
Joaquín Melguizo, Heraldo de AragónGiver publikum en fornemmelse af at leve i en verden af muligheder. En perle i et lille format, men med stor kunstnerisk pondus og væsentlighed.
-
Aldersgruppe:
Voksne - og børn fra 8 år -
Varighed:
50 min. -
Medvirkende/koncept
Javier Aranda -
Konsulenter
Alfonso Pablo
Pedro Rebollo -
Kostumier
Pilar Gracia -
Byggere
Teatro Arbolé -
Sprog
Uden ord -
Originaltitel
Vida
Handikapfaciliteter
Kontakt os før dit besøg, hvis du, eller din ledsager, er kørestolsbruger. Så kan vi sikre jer en god oplevelse.
Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere (i så fald er det oplyst på den enkelte forestillingsside).
Teatrets administration/kontor er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.
Parkeringsforhold
Du kan parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i flere p-huse. Læs mere.