Info

Kontoret er påskelukket til og med 6. april. God påske!

HANS OG GRETE

Så hør her: I morgen fører vi børnene ind i skoven.
Vi tænder et bål og giver dem hver et stykke brød.
Så går vi tilbage til vores arbejde og lader børnene blive alene tilbage.
Børnene kan ikke selv finde hjem, og så er vi fri for dem!

Se og hør den barske historie om Hans og Gretes møde med et vidunderligt pandekagehus – og en dødsensfarlig heks.

En ganske original version af et klassisk eventyr. Hvis du troede, du kendte eventyret om Hans og Grete, så bare vent til du ser Hans Rønne og Bodil Allings version.

DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE

En livsbekræftende rejse mod døden

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet.
Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans nære venner gået bort.
Sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har det bevirket,
at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Han synes allerede, han begynder at blive kold om fødderne?

 

hans rønne binder sine sneakers i forestillingen det begynder at blive koldtom fødderne - spiller på teatret gruppe 38 2026

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 29. og 30. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår den 29. og 30. februar på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST

Kom med til en af vores mest efterspurgte forestillinger, når Teatret Gruppe 38 og madkunstner Jakob Vinkler byder indenfor
til en helstøbt oplevelse i krydsfeltet mellem mad- og scenekunst.

Vi deler ofte vores liv op i faser. Og imellem faserne er overgangene og kriserne. Forandringerne og vendepunkterne.

I 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST stiller vi skarpt på overgangene og mellemrummene som værende den naturlige tilstand i livet.
Og vi serverer hele herligheden sammen med en fem-retters menu, der smager så vidunderligt, at øjenbrynene ryger helt op i panden.

Her smelter et dionysisk måltid sammen med længselsfulde fortællinger og giver smagsmæssige små ekkoer til det, vi hører.

9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST er en oplevelse med bordet som scene.
Både maden, det iscenesatte bord og fortællingerne, vinen, musikken, sangene, billederne og duftene forholder sig til overgangene i livet,
og stimulerer alle sanser i et ligeværdigt samspil.

Så mød sulten og tørstig op til en forestilling, der taler til alle sanser.

dækket rundt bord med et lærred hængende over sig

JAKOB VINKLER

Jakob Vinkler har base på Djursland og arbejder både med rummet omkring måltiderne og med måltidet som et værktøj til at arbejde med mødet mellem mennesker.
Han er drivkraften bag en lang række nytænkende og vilde madprojekter, som udspringer fra Østjylland.
Som Jyllands-Posten skrev det i en artikel i 2017:
“Kombinerer du kærligheden til gastronomien med teatrets scenografiske virkemidler
og ønsket om at bringe mennesker tættere sammen, ja, så har du Jakob Vinkler.”

Jakob Vinkler er, sammen med billedkunstner Ulla Lundsgart, kunstnerisk leder hos The Garden Studio på Djursland i Homå.
The Garden Studio arbejder bl.a. med tværkunstneriske samarbjeder, kunstneriske residencies og inspirernede workshops for virksomheder.

 

SE!

En sansemættende forestilling med billeder, animation og musik for babyer og mindre børn.

Jeg er en fod, et øje, en mund, en stemme
Jeg er bølger og sol
Jeg er fugle og stjerner
Jeg er en verden i verden.

Smukke, abstrakte mønstre og billeder. Og krop, lyde og musik i bevægelse.

Med forestillingen SE! skaber Gertrud Exner en finurlig fortælling om at være til i en kompleks verden.
En fortælling der formidles med enkle, overraskende, men letaflæslige greb,
så den fascinerer og betager både helt små børn og de lidt større.

 

VI SKAL GØRE DET IGEN

En poetisk og lettilgængelig forestilling for børn og deres voksne.
Nyd en skildring af hverdagens magi sammen i vinterferien.

Vi kender alle de helt særlige, enkle øjeblikke, som, vi ønsker, aldrig vil ende.

Kom med til en nærværende forestilling for mindre børn, der hylder sneboldkampene og kælketurene,
forårsmadpakken i solskinnet mens alt springer ud, den vilde leg på byggelegepladsen,
og lyden af gummistøvlerne i de tørre blade.

VI SKAL GØRE DET IGEN er fortællingen om et barns liv i børnehaven, og om den store glæde i de små intense hverdagsoplevelser.
Om hvor vidunderligt det er at glæde sig til at starte i skole, og hvor svært det er at give slip på den verden, vi kender.

Kom med og se en vedkommende teaterforestilling for børn i vinterferien.

KAN DU HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED?

Teatret Gruppe 38 afslører meget sjældent forestillingernes maskinrum. Som en tryllekunstner holder på sine tryllerier, holder vi af at bevare mystikken omkring ”urværket”.
Men i forbindelse med BAG OM KULTUREN inviterer vi 20 gæster til et sjældent indblik i, hvordan Teatret Gruppe 38, sammen med franske og danske kunstnere,
har skabt forunderlige scenografiske løsninger i forestillingen DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN.

Vi afslører – helt eksklusivt – forestillingens hemmeligheder og finurlige detaljer.
Hvis du altså kan holde på en hemmelighed?

Efter besøget bag kulisserne kan du tage med på rundvisning i teatret.

Verden rundt

DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN modtog en Reumert, da Teatret Gruppe 38 producerede forestillingen i 2006,
og siden har den spillet i bl.a. Australien, Frankrig, Tyskland, Taiwan og Portugal.

Kom med, når Teatret Gruppe 38 markerer 150-året for H.C. Andersens død med deres prisbelønnede hyldest til en af vores største digtere: H. C. Andersen.

 

Se forestillingen

DU MÅ VÆRE NE ENGEL, HANS CHRISTIAN spiller på Teatret Gruppe 38 fra den 30. septmeber-7. oktober 2025.
Lad mig lige se, om der er ledige billetter.

 

Bag om kulturen

Den 8.-18. oktober holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus.
Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sætter vi fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.

Se mere om Bag om kulturen

LABYRINTEN

LABYRINTEN skildrer vores fornemmelse af tidens gang, hvordan tidens hastighed synes at accelerere over årene
– og hvordan tiden nægter at lade sig bremse.

Forestillingen udspringer af personlige erfaringer med at stå cirka midt i livet.
Et sted der er lige så tæt forbundet med børns fødsel som med nære relationers død.

Publikum møder tre dansere i hver deres følelsesmæssige tilstande.
De bevæger sig gennem et dragende og sløret landskab af lys og lyd på en måde, der vækker associationer og betager publikum.

 

 

LABYRINTEN er det første værk af tre i en serie, der reflekterer over tid og livets faser. Alle tre værker kan ses hver for sig.
Titlen henviser til livets labyrintiske forløb og fokuserer på livets forskellige faser, deres forskellige rytmer eller tempi.
Og den skrøbelige skillelinje mellem liv og død.

Forestillingen er skabt af Marie Topp i tæt samarbejde med et dedikeret kunstnerisk hold.
Værket forener lyd, lys, kostume og bevægelse til en samlet, sanselig helhed.

Se en smuk og betagende danseforestilling, der er præget af imponerende forståelse for æstetik og kropsligt sprog. 

 

kvinde står med armene åbne på foto fra danseforestillingen The Labyrinth

Om Marie Torp

”At opleve en milliard år – på én intens time.”
Sådan beskrev en anmelder engang en forestilling af den internationalt anerkendte koreograf Marie Topp.

Marie Topps værker har en hypnotisk effekt på sine tilskuere.
Ved at opbygge landskabslignende scenarier på scenen, skaber hun intense oplevelser for publikum.

 

 

 

MENS VI HÅBER PÅ EN LYSNING

Her får du musik og fortroligheder i en nærværende og vedkommende koncertforestilling om længsel.

Vi længes, når mørkningen er over os. Hvornår kommer lyset, freden og fordrageligheden?
Længslen suger sig fast i både livrem og seler.

Vi byder indenfor til en intim koncert, hvor musik, sang
og tekster kredser om længsel, uro, fortvivlelse, håb,
kærlighed og kærlighed og kærlighed.

 

 

Skuespillerne Bodil Alling og Margrethe Manley indtager scenen  sammen med Teatret Gruppe 38s faste komponist Søren Søndberg og komponist Niels Søren Hansen.
Sidsnenævnte kender du måske som kapelmesteren bag flere store opsætninger på bl.a. Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Kom med til en forårsbebudende koncertforestilling, hvor vi fremhæver virkelighedens absurditet, men også dens mange pæne og lyse sider – og det håb, de uundgåeligt giver os.

 


 

Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 23. og 24. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår den 23. og 24. februar på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 


 

EN BI•TING

Velkommen til en stor fortælling i en lille scenografi.

Han ligger henslængt ved siden af bistadet, med hatten ned over øjnene. Så linder han på hatten og ser på os med ét øje. Tavst.

Han sætter sig op, skyder hatten om i nakken og kommer langsomt på benene. Han tager vand og vaskefad frem, vasker og barberer sig langsomt, og snart begynder børnene at kommentere.
En monolog udvikler sig til en dialog mellem børn og skuespiller.

For øjnene af os, og med børnene som drivkraft, udfoldes hele mandens liv på scenen på godt og ondt. Fra den ene biting til den anden.
Med kone, børn og dyr, og med bryllup mellem traktor og gylletank.

Se en BITING sammen med børn eller børnebørn. 

FLASKEPOST

Vinterferie: Se musikalsk familieforestilling om at undre sig over verden omkring os – for de helt små børn og deres voksne.

Ragnhild og Erik sidder på kajen og kaster en fiskeline ud i havet. Hvad mon hun trækker op? En fisk?
En krabbe? Noget nogen har smidt væk?
Eller måske en flaskepost?

Hvem er den fra?

 

Kom og se, hvad Ragnhild og Erik finder der, hvor hav og land støder sammen, og den ene verden møder den anden.
Her kan velkendte ting virke underlige eller anderledes, og vi udforsker dem sammen.