ANDROKLES OG LØVEN
Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken
Her vakler Androkles på bare fødder
hen over det glohede sand
Han stønner af tørst og trygler om vand
Men her er kun sand
Sand i øjnene og sand i munden
Sand til alle sider.
Androkles er slave, solgt til en romersk købmand. Da han bliver beskyldt for tyveri, må han flygte ud i ørkenens brændende sol for at undgå at blive kastet for løverne. Pludselig, midt i den bælgmørke nat, lyder et brøl så højt, at Androkles’ hjerte fryser til is.
Publikum ligger i hængekøjer under en strålende himmel og hører og ser og mærker dette vidunderlige gamle mytiske eventyr. Så vidunderligt farligt og frydeligt – især for børn og voksne.