ANDROKLES OG LØVEN

Læg dig i en hængekøje for at mærke og høre og se en medrivende historie om slaven Androkles.

Hed som en ovn Trøstesløs tør. Et glødende sandhav under solens ildebrand Ikke et træ, der kan give kølende skygge.
Sådan er Libyens ørken.

Her vakler Androkles på bare fødder hen over det glohede sand.
Han stønner af tørst og trygler om vand.
Men ingen hører ham, der er kun sand og sand.
Sand i øjnene og sand i munden. Sand til alle sider.

Androkles er slave, solgt til en romersk købmand. Da han bliver beskyldt for tyveri, må han flygte ud i ørkenens brændende sol
for at undgå at blive kastet for løverne. Pludselig, midt i den bælgmørke nat, lyder et brøl så højt, at Androkles’ hjerte fryser til is.

 

MARIAS TESTAMENTE

Findes der en sag, der er stor nok til, at din søn må dø for den?

Få den ukendte fortælling om den mest kendte moder i historien.

En gribende fortælling om Marias sorgfulde erkendelse,
efterhånden som hun stykker begivenhederne omkring sin søns død sammen.

For første gang hører vi Moderens vidnesbyrd – hendes fortrolige samtale: Marias Testamente.

Gå ikke glip af en unik chance for at se eller gense denne gribende monolog med Bodil Alling,
vi som noget helt særligt genopsætter i denne sæson.


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 19. og 20. januar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før din forestilling.

Serveringen foregår på Øens Madhus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.