DET DER DRIKKER

Hårdtslående, vildtvoksende og humoristisk monolog om at være fanget i et misbrug med Olaf Højgaard. Instrueret af blandt andre Christian Lollike.

Hvad er det, der drikker i alkoholikeren? Kan det stoppes, inden det stopper alkoholikeren?
Skuespiller Olaf Højgaard skildrer et menneske i opløsning. En deroute af misbrugets progression, følelsen af kaos og sindets overlevelsesstrategier. Forestillingen sætter et direkte aftryk i tilskueren og giver en umiddelbar forståelse af, hvad misbrug er, og hvad det vil sige at være misbruger.

Forestillingen er en del af ENESTÅENDE Festival 2023.

AFTER TALK – også den 2. nov.

Efter forestillingen den 1. og 2. nov. 2023 uddyber skuespiller og dramatiker Olaf Højgaard forestillingens fortælling ved at fortælle om arbejdet og motivationen bag forestillingen, som han har skrevet ud fra personlige erfaringer.  After talk kræver ikke ekstra betaling og finder sted i forlængelse af forestillingen efter en kort pause.

OLAF HØJGAARD

Olaf Højgaard er uddannet ved Aarhus Teaters elevskole i 2002 og har siden arbejdet på en lang række danske teatre bl.a. Hamlet Scenen, Sort/Hvid, Momentum og Aarhus Teater. Du kender ham måske fra hans rolle som efterforsker i TV-serien Kastanjemanden. Han modtog i 2013 Reumert juryens særpris for sin hovedrolle i Christian Lollikes MANIFEST, og snart er han aktuel i biograffilmen BASTARDEN af Nikolaj Arcel.

Olaf Højgaard har med DET DER DRIKKER skrevet en stærkt personligt inspireret monolog, og han er meget åben omkring sin kamp som tidligere misbruger. Han har netop medvirket i DR’s dokumentarserie DRUKKULTUR, hvor forfatter og tidligere alkoholiker Jesper Stein interviewer forskellige kulturpersonligheder, der har haft misbrug inde på kroppen og har arbejdet med temaet kunstnerisk.
Du kan læse mere om Olaf Højgaard og hans personlige oplevelser med alkoholmisbrug i dette interview i Berlingske fra marts 2022.

 

 

MUTTERS ALENE

En sjov og bevægende, ordløs historie om at føle sig hjemme. For de 2-6-årige og deres voksne.

MUTTERS ALENE er en visuel, humoristisk ordløs forestilling om at have et hjem. Det er en helt særlig, overraskende og dygtigt udført  fysisk forestilling, der helt sikkert skaber undren, grin og begejstring hos det yngre publikum.

Der er en firkant.
Er det et hus?
Der er en lyd.
Er der nogen inde i huset?
Hvem er derinde?

Forestillingen er en del af ENESTÅENDE Festival 2023.

SIMONE DE JONG COMPANY (NL)

Simone de Jong Company i Amsterdam skaber scenekunst for familier baseret på bevægelse, musik og fantasi. Deres produktioner er originale, sjove og følsomme. Teatret beskriver selv, at de fleste af deres forestillinger er ordløse, fordi det talte ord for et lille barn kun er ét af mange former for sprog. Simone de Jong Company tager udgangspunkt i det fysiske og sigter efter at sætte billeder på livets filosofiske overvejelser i øjenhøjde med børnene. Læs mere.

ENESTÅENDE FESTIVAL 2025

Velkommen til Danmarks største monologfestival.

ENESTÅENDE Festival præsenterer et udpluk af tidens bedste soloforestillinger.
Vi hylder genrens yderst alsidige formater, og helt særlige kontakt til dig som publikummer.
Samtidig fremhæver festivalen skuespillerens enestående evne til at fremføre en fortælling, så den mærkes og vækker genklang på alle stolerækker.

Festivalen præsenterer både danske og internationale soloforestillinger, vi har udvalgt særligt for deres originalitet, kvalitet og væsentlighed.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun en enkelt aften eller eftermiddag.

Festivalprogrammet byder på lun humor, smuk musik og gribende drama. Programmet indeholder både forestillinger,
der kun henvender sig til det voksne publikum og forestillinger, der også er rettet mod større børn fra 8 år.

Teatret Gruppe 38 organiserer og præsenterer ENESTÅENDE Festival hvert andet år.

 

Kom med og se ENESTÅENDE, ægte og originalt teater.

 

NB: Find mere uddybende forestillingsbeskrivelser og køb billet på den enkelte forestillingsside.
Husk at du kan bruge både sæsonkort og abonnement-rabat til ENESTÅENDE FESTIVAL (vis mig mere om abonnement-rabat). 

 

 

PROGRAM 2025

 

mange mennesker sidder og står med tøj på fra 1800-tallet, og de kigger ind i kameraet

24.-25. okt.
VAN PAEMEL-FAMILIEN
SKaGeN & De Studio (BE)

Åbner ENESTÅENDE Festival 2025:
Se noget så sjældent som en monolog med 13 karakterer. Her er en prisbelønnet nyfortolkning af en klassiker du ikke må gå glip af.

Forestillingen spiller med danske undertekster.

 


 

hånd der udgør en dukke, der løber

26. okt.
HÅNDHOLDT
Guillem Albà (ES/CAT)

Tag børnene – og de voksne – med til imponerende og ordløs dukketeater med komik og poesi.

Se en lille, men dybsindig forestilling, der med både humor og alvor skildrer menneskehåndens symbolske kraft.
Forestillingen er en perle for alle fra 8 år og op. Kom med eller uden børn.

 


 

mand står med hænderne samlede og kigger til siden

28. okt.
OBSESSED
Teaterkompagniet REVERS (DK)

Monologen OBSESSED tager publikum med ind i angstens dominerende greb, hvor idéen om kontrol og orden forvrænges.

Få et særligt indblik i tvangstankernes mønstre og heftige greb i de mennesker, der er ramt af dem. En forestilling fuld af både smerte og håb.

 


 

to fødder i grå høje hæle

29. okt.
BABEL, BABEL, BABEL
Nordisk Teaterlaboratorium (DK)

Kom med til en grotesk kabaret med humor, ironi og lidenskab.

Langsomt drages vi dybt ind i kærlighedens og livets afkroge, med både lethed og alvor.

 


 

pia rosenbaum i forestillingen hvorfor barnet koger i polentaen

 

30.-31. okt.
HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN?
Pia Rosenbaum og Teater Katusha (DK)

Gå ikke glip af denne nye musikdramatiske monolog med Pia Rosenbaum.

Forestillingen er baseret på romanen af samme titel, skrevet af den prisbelønnede rumænske forfatter Aglaja Veteranyi.

 


hånddukke der forestiller en mand

1. nov.
FØDT AF ET SYSKRIN
Javier Aranda Company (ES)

Med sine hænder og indholdet af en syæske fremfører dukkefører Javiér Aranda, på enormt underholdende vis, et helt liv.
I al dets pragt og mangel på samme.

Se en sjov og underfundig forestilling for voksne og børn fra 8 år. Kom med eller uden børn.

 


 

mand med dykkerbriller ligger og kigger på kameraet med blå baggrund

2. nov.
MIN SØSTER ER EN HAVFRUE
Teatret Gruppe 38 og teater Rum (DK)

Efterhånden, som han dykker ned i fortællingen om sin barndom, får vi øje på sorgen over at være overset. 

Kom med og oplev Lars Dammark i en rørende skildring af vores behov for at blive set og føle os forbundne.

 


 

Læs mere om ENESTÅENDE FESTIVAL

Iscene:
Enestående 2025 – Fortællekunsten får publikum til at skabe egne, magiske billeder

Mig og Aarhus:
Danmarks største af sin slags: Kom med til enestående teaterfestival i Aarhus

 

 

crocket-illustration

Få rabat på dine billetter med sæsonkort eller abonnement

Billetpriserne til ENESTÅENDE Festival er som til de normale forestillinger i vores fastlagte program.
Du kan derfor bruge både din abonnement-rabat og dit sæsonkort til sæson 2025-26, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE – SOLO PERFORMANCE FESTIVAL 25.

Spar penge med vores abonnement, hvis du gerne vil opleve flere forestillinger under festivalen:
Køb billet til mindst 3 forestillinger og få alle dine billetter (og øvrige personlige billetter i sæson 2025-26) for 95,- pr. stk.

 

 

ENESTÅENDE Festival 2025 støttes af

aarhus kommune         statens kunstfond logo

logo william_demant_foundation         logo APM STØTTEFOND LOGO

Toyota Fonden CAC Fonden

Dansk skuespillerforbund                

 

Festivalens partnere mht. mere bæredygtig import af scenekunst

  helsingør teater

teater v SET - Sydjurs Teater