Forestillingen er desværre aflyst grundet sygdom. Du kan i stedet opleve forestillingen DET DER DRIKKER den 2. november.
“Skammen træder frem, hver gang dine grænser trædes ned.”
JEG GÅR er en stærk og personlig forestilling om angsten for at gå alene – i mørket – på øde steder og frygten for mænd. De mænd, der gemmer sig i skyggerne, som sniger sig ind på én og kidnapper, mishandler, voldtager og myrder. En mørk aften i kølvandet på #METOO begynder en kvinde at gå.
Hun går for sin søn. Hun går for sin mand. For alle de mænd hun kender og elsker.
Odsherred Teater er egnsteater på Sjælland. Teatret vægter samarbejdet med andre teatre, kulturinstitutioner, foreninger, organisationer, m.fl. Institutionen udfordrer gerne begrebet “teater” og ser gerne scenekunsten indgå i vidt forskellige sammenhænge. Læs mere.
DET DER DRIKKER
Hårdtslående, vildtvoksende og humoristisk monolog om at være fanget i et misbrug med Olaf Højgaard. Instrueret af blandt andre Christian Lollike.
Hvad er det, der drikker i alkoholikeren? Kan det stoppes, inden det stopper alkoholikeren?
Skuespiller Olaf Højgaard skildrer et menneske i opløsning. En deroute af misbrugets progression, følelsen af kaos og sindets overlevelsesstrategier. Forestillingen sætter et direkte aftryk i tilskueren og giver en umiddelbar forståelse af, hvad misbrug er, og hvad det vil sige at være misbruger.
Efter forestillingen den 1. og 2. nov. 2023 uddyber skuespiller og dramatiker Olaf Højgaard forestillingens fortælling ved at fortælle om arbejdet og motivationen bag forestillingen, som han har skrevet ud fra personlige erfaringer. After talk kræver ikke ekstra betaling og finder sted i forlængelse af forestillingen efter en kort pause.
OLAF HØJGAARD
Olaf Højgaard er uddannet ved Aarhus Teaters elevskole i 2002 og har siden arbejdet på en lang række danske teatre bl.a. Hamlet Scenen, Sort/Hvid, Momentum og Aarhus Teater. Du kender ham måske fra hans rolle som efterforsker i TV-serien Kastanjemanden. Han modtog i 2013 Reumert juryens særpris for sin hovedrolle i Christian Lollikes MANIFEST, og snart er han aktuel i biograffilmen BASTARDEN af Nikolaj Arcel.
Olaf Højgaard har med DET DER DRIKKER skrevet en stærkt personligt inspireret monolog, og han er meget åben omkring sin kamp som tidligere misbruger. Han har netop medvirket i DR’s dokumentarserie DRUKKULTUR, hvor forfatter og tidligere alkoholiker Jesper Stein interviewer forskellige kulturpersonligheder, der har haft misbrug inde på kroppen og har arbejdet med temaet kunstnerisk.
Du kan læse mere om Olaf Højgaard og hans personlige oplevelser med alkoholmisbrug i dette interview i Berlingske fra marts 2022.
MUTTERS ALENE
En sjov og bevægende, ordløs historie om at føle sig hjemme. For de 2-6-årige og deres voksne.
MUTTERS ALENE er en visuel, humoristisk ordløs forestilling om at have et hjem. Det er en helt særlig, overraskende og dygtigt udført fysisk forestilling, der helt sikkert skaber undren, grin og begejstring hos det yngre publikum.
Der er en firkant.
Er det et hus?
Der er en lyd.
Er der nogen inde i huset?
Hvem er derinde?
Simone de Jong Company i Amsterdam skaber scenekunst for familier baseret på bevægelse, musik og fantasi. Deres produktioner er originale, sjove og følsomme. Teatret beskriver selv, at de fleste af deres forestillinger er ordløse, fordi det talte ord for et lille barn kun er ét af mange former for sprog. Simone de Jong Company tager udgangspunkt i det fysiske og sigter efter at sætte billeder på livets filosofiske overvejelser i øjenhøjde med børnene. Læs mere.
ENESTÅENDE FESTIVAL 2025
Velkommen til Danmarks største monologfestival.
Vi hylder soloforestillingens intense indvirkning på publikum – og viser dig de mangeartede og imponerende formater,
der findes inden for monologgenren i dag.
Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller på scenen.
Og du skal være vågen, for de fleste af forestillingerne spiller kun én enkelt aften eller eftermiddag.
Her er ikke et stort ensemble, der fylder scenen ud med pragt og ståhej. Her er til gengæld stærk publikumskontakt og stærkt engagement,
når nogle af tidens dygtigste skuespillere generøst drager sit publikum med ind i én af de sværeste teaterdiscipliner – enestående på scenen.
I år rummer programmet en imponerende spændevidde mellem analogt håndværk og en meningsfuld, afvejet inddragelse af nye teknologier.
På den måde understreger programmet væsentligheden af at opleve scenekunst live.
Derudover byder festivalen som altid på skæv humor, smuk musik og bevægende drama.
Programmet indeholder, også som altid, både forestillinger, der kun henvender sig til det voksne publikum og forestillinger,
der også er rettet mod børnefamilier.
Kom med – det bliver ENESTÅENDE!
Få rabat på dine billetter med sæsonkort eller abonnement
Billetpriserne til ENESTÅENDE Festival er som til de normale forestillinger i vores fastlagte program.
Du kan derfor bruge både din abonnement-rabat og dit sæsonkort til sæson 2025-26, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE – SOLO PERFORMANCE FESTIVAL 25.
Spar penge med vores abonnement, hvis du gerne vil opleve flere forestillinger under festivalen:
Køb billet til mindst 3 forestillinger og få alle dine billetter (og øvrige personlige billetter i sæson 2025-26) for 95,- pr. stk.
ENESTÅENDE Festival 2025 støttes af
Toyota Fonden
CAC Fonden
Festivalens partnere ang. mere bæredygtig import af scenekunst