Info

Teatret Gruppe 38’s kontor holder sommerlukket til og med 2. august 2026. MIT HUS MIN DRØM er fortsat åben alle lørdage og søndage til og med 2. august.

HANS OG GRETE

Så hør her: I morgen fører vi børnene ind i skoven.
Vi tænder et bål og giver dem hver et stykke brød.
Så går vi tilbage til vores arbejde og lader børnene blive alene tilbage.
Børnene kan ikke selv finde hjem, og så er vi fri for dem!

Se og hør den barske historie om Hans og Gretes møde med et vidunderligt pandekagehus – og en dødsensfarlig heks.

En ganske original version af et klassisk eventyr. Hvis du troede, du kendte eventyret om Hans og Grete, så bare vent til du ser Hans Rønne og Bodil Allings version.


Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag

Spis sammen med skuespiller Bodil Alling og komponist og musiker Søren Søndberg og andre publikummer efter forestillingen den 20. april. 

Servering foregår efter forestillingen, der spiller kl. 17.00, og finder sted fra kl. 18.15 på Øens Madhus.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

DE USKREVNE

Oplev en alvorlig komedie, når Mette Rønne spiller DE USKREVNE – en anmelderrost monolog.

Kom med til forestillingsprøve på et teater, hvor to roller ankommer og insisterer på at blive skrevet færdige.

DE USKREVNE med Mette Rønne er en bearbejdning af den italienske dramatiker Luigi Pirandellos
berømte forestilling Seks karakterer søger forfatter fra 1921.

Stykket skabte furore, da den fik premiere, fordi den stiller spørgsmål ved teatrets væsen,
hvad en sand historie egentligt er, og om sandhed overhovedet findes.

Skuespiller Mette Rønne står alene på scenen og spiller samtlige roller i forestillingen – i en skønsom blanding af humor og tragik.

 


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 17. og 18. november kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen kl. 19.30.

Serveringen finder sted på Øens Madhus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

BØLGEBRYDER

Oplev den utrolige historie om den unge Jenny, der svømmede hele vejen over Kattegat.

29 timer. Så længe svømmede Jenny Kammersgaard, da hun i 1937 svømmede hel vejen over Kattegat.

Hun svømmede i mørkt og koldt vand, midt på det åbne hav.
I en tid hvor vejrudsigter og våddragter ikke fandtes – og hvor eliteidræt var bandlyst for kvinder.

Jenny tvivlede aldrig på sig selv, men hendes bedrift var ikke uden udfordringer.

I BØLGERYDER bringer skuespiller Ulla Vejby svømmerens mod og stædighed til live,
når hun fremfører, hvordan Jenny Kammersgaard bidrog
til at ændre samfundets syn på,
hvad mennesker, og ikke mindst kvinder, kan udrette.

Ulla Vejby, du måske kender fra Badehotellet og Sygeplejeskolen, modtog CPHCulture-prisen Årets skuespiller/ skuespillerinde 2025 for BØLGEBRYDER.

Hun blev samme år nomineret til en Reumert for sin rolle i forestillingen.

 

 


Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag

Spis sammen med skuespiller Ulla vejby og dramaturg og teaterleder Marion Vick.

Den 20. oktober kan du tilkøbe spisning ved langbord efter forestillingen, der spiller kl. 17.00.

Servering finder sted efter forestillingen fra kl. 18.15 på Øens Madhus.

Efter tilkøb af mad og drikke i forbindelse med dit billetkøb, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 


 

ÅRHUNDREDETS ROSE

Se Pia Rosenbaum i en gribende iscenesættelse af den amerikanske dramatiker Martin Shermans værk Rose fra 2001.

Hun lo.
Og så pudsede hun næse. Hun var forkølet.
Kuglen ramte hende i panden.
Den ramte hende midt i en tanke.
Hun var ni år gammel.

ÅRHUNDREDETS ROSE er et portræt af en stærk og særpræget jødisk kvinde,
der minder os om nogle af de store begivenheder, som formede det 20. århundrede.

Vi starter i en lille landsby i Ukraine under de russiske angreb i starten af århundredet.
Rose flygter, og efter en lang rejse ender hun ved et tilfælde i Atlantic City, hvor hun bliver hotelejer.

Som 80-årig, sidder hun og reflekterer over sit liv, og især over alle tabene.

 

Pia Rosenbaum i scenografien til forestillingen Århundredes Rose - Teatret Gruppe 38 2027

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 9. og 10. marts kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen, der spiller kl. 19.30.

Serveringen finder sted på Øens Madhus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE

En livsbekræftende rejse mod døden.

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans nære venner gået bort.
Sammenholdt med det faktum, at magasinet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem hans brevsprække, har det bevirket,
at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Han synes allerede, han begynder at blive kold om fødderne?

 

hans rønne binder sine sneakers i forestillingen det begynder at blive koldtom fødderne - spiller på teatret gruppe 38 2026

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 29. og 30. september kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen, der spiller kl. 19.30.

Serveringen finder sted på Øens Madhus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

DEN FREMMEDE

Kom med helt tæt på Albert Camus’ tidløse karakter i denne nye fortolkning af en klassiker.

Marsault er en ung mand, der bor i 1940’ernes Algier. Efter at have deltaget i sin mors begravelse bliver han involveret i en række begivenheder, der fører til hans arrestation – og en anklage for mord.

Under retssagen rejser der sig spørgsmål om Mersaults personlighed, hvilket får skæbnesvangre konsekvenser for den franske kontormand.

DEN FREMMEDE er baseret på den franske forfatter og nobelprismodtager Albert Camus’ klassiske roman af samme navn. Se en gribende fortælling fyldt med dynamiske karakterer og sindrige dialoger,
der udforsker temaer om eksistentialisme, fremmedgørelse og det absurde i den menneskelige eksistens.

Det er en forunderlig og tænksom fortælling. Med på scenen er Durita Dahl Andreassen, der sammen med Teatret Møllens Klaus Andersen, udforsker Camus’ tidløse værk.

Se en medrivende forestilling, der med garanti vil efterlade et varigt indtryk på dig.

 

LABYRINTEN

LABYRINTEN skildrer vores fornemmelse af tidens gang, hvordan tidens hastighed synes at accelerere over årene
– og hvordan tiden nægter at lade sig bremse.

Forestillingen udspringer af personlige erfaringer med at stå cirka midt i livet.
Et sted der er lige så tæt forbundet med børns fødsel som med nære relationers død.

Publikum møder tre dansere i hver deres følelsesmæssige tilstande.
De bevæger sig gennem et dragende og sløret landskab af lys og lyd på en måde, der vækker associationer og betager publikum.

 

 

LABYRINTEN er det første værk af tre i en serie, der reflekterer over tid og livets faser. Alle tre værker kan ses hver for sig.
Titlen henviser til livets labyrintiske forløb og fokuserer på livets forskellige faser, deres forskellige rytmer eller tempi.
Og den skrøbelige skillelinje mellem liv og død.

Forestillingen er skabt af Marie Topp i tæt samarbejde med et dedikeret kunstnerisk hold.
Værket forener lyd, lys, kostume og bevægelse til en samlet, sanselig helhed.

Se en smuk og betagende danseforestilling, der er præget af imponerende forståelse for æstetik og kropsligt sprog. 

 

kvinde står med armene åbne på foto fra danseforestillingen The Labyrinth

Om Marie Torp

”At opleve en milliard år – på én intens time.”
Sådan beskrev en anmelder engang en forestilling af den internationalt anerkendte koreograf Marie Topp.

Marie Topps værker har en hypnotisk effekt på sine tilskuere.
Ved at opbygge landskabslignende scenarier på scenen, skaber hun intense oplevelser for publikum.

 

 

 

MENS VI HÅBER PÅ EN LYSNING

Her får du musik og fortroligheder i en nærværende og vedkommende koncertforestilling om længsel i bred forstand.

Vi længes, når mørkningen er over os. Hvornår kommer lyset, freden og fordrageligheden?
Længslen suger sig fast i både livrem og seler.

Vi byder indenfor til en intim koncert, en slags kabaret, hvor musik, sang
og tekster kredser om længsel, uro, fortvivlelse, håb,
kærlighed og kærlighed og kærlighed.

illustrerede hjerter tegnet af claus helbo for teatret gruppe 38

Skuespillerne Bodil Alling og Margrethe Manley indtager scenen  sammen med Teatret Gruppe 38s faste komponist Søren Søndberg og komponist Niels Søren Hansen.
Sidsnenævnte kender du måske som kapelmesteren bag flere store opsætninger på bl.a. Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Kom med til en forårsbebudende koncertforestilling, hvor vi fremhæver virkelighedens absurditet, men også dens mange pæne og lyse sider – og det håb, de uundgåeligt giver os.

 


 

Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 23. og 24. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen, der spiller kl. 19.30.

Serveringen foregår på Øens Madhus kl. 18.00-19.00, og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du modtager “billet” til spisning sammen med din teaterbillet.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 


 

FLASKEPOST

Vinterferie: Se musikalsk familieforestilling om at undre sig over verden omkring os – for de helt små børn og deres voksne.

Ragnhild og Erik sidder på kajen og kaster en fiskeline ud i havet. Hvad mon hun trækker op? En fisk?
En krabbe? Noget nogen har smidt væk?
Eller måske en flaskepost?

Hvem er den fra?

 

Kom og se, hvad Ragnhild og Erik finder der, hvor hav og land støder sammen, og den ene verden møder den anden.
Her kan velkendte ting virke underlige eller anderledes, og vi udforsker dem sammen.

 

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Han er en granvoksen mand med et evigt ønske om at høre til.
Oplev en intens, rørende og billedrig forestilling med Lars Dammark.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.
Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed. Og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land
og det lidt skæve familieforhold, får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

 

 

Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025

Teaterleder, dramatiker og skuespiller på Teatret Gruppe 38 Bodil Alling modtog i september,
sammen med leder af teater Rum, dramatiker og skuespiller Lars Dammark,
Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025 for manuskriptet til MIN SØSTER ER EN HAVFRUE.

Juryen skrev blandt andet i sin motivation:

“Bodil Alling og Lars Dammark modtager i år prisen for et modigt manuskript,
der ikke er bange for at formidle det svære følelsesliv i en relation, hvor den ene part ikke passer ind i normen.