Svar på Helgas brev

En del af ENESTÅENDE – Solo Performance Festival 2019

Hvorfor begærer en mand hele livet en anden kvinde, end sin egen kone, uden at gøre noget ved det?

På kanten af sit liv skriver den 90-årige Bjarni et brev til sin elskede Helga. Kvinden han aldrig fik, men på sin egen måde forblev tro hele livet. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie folder sig ud i erindringsglimt og river op i gamle sår fra et langt liv. Det er en historie, der minder os om, at det er i revnerne og sprækkerne, at lyset og livet slipper ind.

Med denne forestilling markerer Victor Marcussen sit 40-års skuespillerjubilæum.

Forestillingen er baseret på Bergsveinn Birgissons anmelderroste roman, som i 2012 var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

https://vimeo.com/360488935


Er du i tvivl om, hvilke billettyper, du skal vælge? Bliv klogere.


 

Nymio

En del af ENESTÅENDE – Solo Performance Festival 2019

Nymio er en lille ordløs historie udelukkende fortalt med hænder og dukker

Fem små poetiske historier om at kunne flyve, drømme og danse. En lille serie af poetiske øjeblikke fortalt til børn og voksne.

Skuespilleren Jose Antonio Pochades har igennem flere år udviklet denne lille perle af en forestilling, der har været opført på en lang række teaterfestivaler i Spanien, Portugal, Tyskland, Italien og Holland.

Nymio modtog publikumsprisen 2017 i Oerias, Portugal.

https://vimeo.com/366970418

J O B – et enkelt menneske

Forestillingen åbner ENESTÅENDE – Solo Performance Festival 2019

Med Ina-Miriam Rosenbaum

Vi har fået et begrænset antal ledige billetter til den ellers udsolgte forestilling i aften. 

En intens, musikalsk, humoristisk og dramatisk fortælling om emigrantens vandring fra den gamle verden, til den ny. En højaktuel universel historie om, hvordan det enkelte menneske håndterer mødet med en ny kultur, et nyt sprog – et nyt liv.

Forestillingen er skabt i en form af dramatiserede scener, fortællerlag og original kletzmer musik skrevet af Singh & Goldschmidt, der medvirker på scenen.
Den reumertvindende skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum spiller samtlige roller
i det farverige persongalleri.

Ina-Miriam Rosenbaum modtog i juni 2018 Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle for hendes roller i denne forestilling.

Driving Miles

En aften med jazz-teaterkoncert og mulighed for at nyde vandudsigten fra teatret med et glas vin, en øl eller en kop kaffe.

Velkommen til en eventyrlig fortælling om det lykkelige møde mellem “den jævne mand” og kunsten samt en poetisk og nuanceret hyldest til musikkens kraft.

Henning Mankell har skrevet denne historie, der bygger på virkelige begivenheder, og som omhandler mødet mellem jazzlegenden Miles Davis og chaufføren Svein Åge Johansen. De to lærer hinanden at kende under jazzfestivalen i Molde – og bliver venner for livet.

Miles Davis bliver hentet i Molde lufthavn af en limousine med chaufføren Svein Åge bag rattet.

“Do you know who I am?” spørger Miles.
“Yes” siger Svein Åge.
“Do you like my music?” spørger Miles.
“No.” lyder svaret.

Palle stadig alene i verden

NB: Ekstra opførelse den 18. feb. kl. 19.30

Hvad ville du gøre, hvis du var Palle alene i verden?

Palle blev helt alene i verden for første gang i 1942, hvor den ikoniske fortælling om drengen, der vågende op til en tom verden, udkom.

76 år senere møder vi Palle igen. Han er gammel, træt, og bor på et plejehjem. Pludselig en morgen vågner han op for at indse, at han endnu engang er helt alene i verden.

Snart må Palle tage alle kreative metoder i brug for at holde ensomheden ud. Heldigvis har han en musikalsk sjæl og en god fantasi, men hvor længe kan musikken og historierne holde ensomheden på afstand? Og er Palle virkelig dømt til at være helt alene i de sidste år af sit liv?


Er du i tvivl om, hvilke billettyper, du skal vælge? Bliv klogere.


 

DEN HELLIGE NAT

En fortælling om lyset og mørket – en fortælling fra hjertet.

Det larmer og regerer på jordkloden,
der stædigt svæver gennem Himmelrummet.
Det larmer fra digitale rumraketter.
Fra unger, der skriger, og soldater der tramper.
Fra mødre og fædre – og hunde der gør.

Midt i menageriet bliver et barn født,
og der bliver helt, helt stille.
Hele verden holder vejret for ikke at forstyrre
Den Hellige Nat.

En sprød og sansemættet forestilling om den nat, da Himmelen rørte jorden.

NATVISNING AF DEN HELLIGE NAT

Kom med når vi sammen spreder lys og varme i den mørke og kolde tid. Oplev forestillingen DEN HELLIGE NAT til vores “natvisning” d. 18. dec. kl. 21.30. Arrangementet  er inkl. en dejlig skål godnatsuppe lavet af vores egen eminente huskok Jakob Vinkler.

Der er en ekstra betaling pr. billet på 30 kr. pr. billet til dette arrangement for suppen.

Vi glæder os til at se jer til en julemagisk aften i december.

 

Ai-ai-ai

En humoristisk danseforestilling om krop og teknologi

Teknologien er over os, i os og mellem os. Vi elsker at spille, tjekke snapchats, sende sms´er og se Youtube – på hver vores skærm. Vi er i kontakt med hele verden. Men måske slet ikke med ham eller hende, der står ved siden af. Eller os selv.

Hvad gør man, når man gerne vil tale med en, der hellere vil blive ved sin skærm? Hvornår er man egentlig rigtig sammen med nogen? Og tænk hvis den, man er sammen med, faktisk er en maskine?

På scenen møder vi Folmer, Ole og Antoinette, der på humoristisk vis udforsker vores verden, der er fuld af skærme, kunstig intelligens og det nødvendige menneskelige nærvær.

Hvorfor snakker vi ikke om mig?

En satirisk fortælling om selvet.

“Skal du dele alt med alle?… eller kan det være, at din historie nogle gange er ligegyldig? Og hvad gør du, når din egen mor ikke orker dig mere?”

Med en satirisk skildring af kvinden anno 2018, undersøger komiker- og skuespillerduoen Flæs, hvordan nutidens behov for selviscenesættelse udfordrer fællesskabet og de nære relationer mellem mennesker.

Hvorfor snakker vi ikke om mig? tager udgangspunkt i hverdagssproget fra sociale medier – en betydelig del af den populære poesi, vi omgiver os med i dag.

Oplev Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsens spydige, men kærlige skildring af det moderne menneskes hang til selvpromovering i en forestilling, der bevæger sig i grænselandet mellem teater og comedy.

Forestillingen er produceret i samarbejde med instruktør og dramatiker Kamilla Wargo Brekling.

https://vimeo.com/284362358

https://vimeo.com/284363265

Psycho – Street Cut

Dansk Rakkerpak hylder filmgysets mester Alfred Hitchcock i dette teater-remake af hans hovedværk Psycho fra 1960. Det foregår med masser af skægge slapsticks, præcis timing, kropskomik, musikalitet og en uovertruffen finale i slowmotion.

Kom igen, kylling

Kom igen, kylling er en varm, humoristisk forestilling om konkurrencementalitet og uretfærdighed. Om at være den lille, at blive trynet og ind imellem at føle sig helt alene i verden. Og om at vende nederlag til sejr.

Oplev skuespiller Henrik Ipsen indtage scenen med stor overbevisning i denne medrivende solopræstation.