9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST
Kom med til en af vores mest efterspurgte forestillinger, når Teatret Gruppe 38 og madkunstner Jakob Vinkler byder indenfor
til en helstøbt oplevelse i krydsfeltet mellem mad- og scenekunst.
Vi deler ofte vores liv op i faser. Og imellem faserne er overgangene og kriserne. Forandringerne og vendepunkterne.
I 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST stiller vi skarpt på overgangene og mellemrummene som værende den naturlige tilstand i livet.
Og vi serverer hele herligheden sammen med en fem-retters menu, der smager så vidunderligt, at øjenbrynene ryger helt op i panden.
Her smelter et dionysisk måltid sammen med længselsfulde fortællinger og giver smagsmæssige små ekkoer til det, vi hører.
9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST er en oplevelse med bordet som scene.
Både maden, det iscenesatte bord og fortællingerne, vinen, musikken, sangene, billederne og duftene forholder sig til overgangene i livet,
og stimulerer alle sanser i et ligeværdigt samspil.
Så mød sulten og tørstig op til en forestilling, der taler til alle sanser.
JAKOB VINKLER
Jakob Vinkler har base på Djursland og arbejder både med rummet omkring måltiderne og med måltidet som et værktøj til at arbejde med mødet mellem mennesker.
Han er drivkraften bag en lang række nytænkende og vilde madprojekter, som udspringer fra Østjylland.
Som Jyllands-Posten skrev det i en artikel i 2017:
“Kombinerer du kærligheden til gastronomien med teatrets scenografiske virkemidler
og ønsket om at bringe mennesker tættere sammen, ja, så har du Jakob Vinkler.”
Jakob Vinkler er, sammen med billedkunstner Ulla Lundsgart, kunstnerisk leder hos The Garden Studio på Djursland i Homå.
The Garden Studio arbejder bl.a. med tværkunstneriske samarbjeder, kunstneriske residencies og inspirernede workshops for virksomheder.
