EVY KONIGSBERG

Et musikalsk portræt af en bramfri, følsom, forskrækkelig og helt vidunderlig kvinde –
fuld af skæv humor og alle mulige nuancer af at være menneske.

Evy Konigsberg er en underholdende, humoristisk præsentation af en vanskelig kvinde med et vanskeligt
sind – og et voldsomt sprog.

En kvinde, der taler som et barn, som en mand og som en kvinde.

Et moderne kvindeportræt, hvor alle køn kan genkende sig selv.

Oplev skuespiller Bodil Alling fortolke Evy Konigsbergs tekster sammen med det forrygende femmandsorkester Konigsberg & Søn.

“Jeg elsker Evy Konigsberg. Fordi hun kan være så absolut rasende.
Og hun kan være ironisk, kærlig, sarkastisk, forfængelig, cool, aflsappet, letsindig, arrogant, plat, åben, indbildsk.
Jamen – et helt menneske.” 

– Bodil Alling.

Du kan se og høre skuespiller og teaterleder Bodil Alling beskrive Evy Konigsberg, og vores musikalske forestilling med fuldt orkester af samme navn, herunder.

OBS: EVY KONIGSBERG er en del af programmet for vores nye sæson 2024-25. Billetsalget starter først 2. maj 2024.