Info

Billetsalget til ny sæson 2026-27 er åbent!

HISTORIEN OM POUL

Premiereforestilling med teater Rum:
I medgang og modgang.

Poul er folkeskolelærer og homoseksuel i 80’ernes København – og får konstateret HIV.

Han holder sygdommen og dødsdommen hemmelig, men da han mister en nær ven til den frygtede sygdom,
indser Poul, at han selv må stå frem.

Han bliver nødt til at forstå og erkende sin skæbne sammen med sin omverden,
som er grebet af frygten for HIV.

Historien om Poul er en hyldest til de mennesker, der gør en afgørende forskel for deres medmennesker.
Det er fortællingen om, at vi alle bærer et ansvar for, hvordan vi er i verden.

 

Forestillingen er tredje del af teater Rum’s trilogi om kærligheden i de helt nære relationer.
Den efterfølger den reumertbelønnede Sangen om Oda og Anton og den anmelderroste Kald på mig Igen.
De tre forestillinger insisterer alle på at fortælle om almene, sårbare møder
– og om at sætte sig selv på spil i mødet med de andre.


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 3. og den 4. maj kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår både den 3. og den 4. maj på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

EN VIRKELIG HISTORIE

Premiere med teater Rum:
Her kommer en af verdens mest virkelige fortællinger om to børns magiske rejse.

I har måske hørt historier om helt almindelige børn, der forlader alt, de kender,
fordi de mærker, at noget eller nogen kalder på dem.

De ved lige pludselig, at verden har brug for dem.
De mærker et sug i hjertet så stærkt, at de må afsted.

I synes måske, at sådan en historie er ren fantasi.
Men denne her er den skinbarlige virkelighed.

Vi møder to børn, der rejser fra alt, de ved, og lader alt stå, hvor det stod.
Fordi de kan høre noget kalde på dem. Og dét er en ganske virkelig historie.
Én om at rykke sig selv ud af sin virkelighed og finde en ny version af den.

Se en forestilling om at turde træde ud i verden med en tro på, og et håb om, at alt nok skal gå.

 


Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag

Spis sammen med skuespiller dramatiker Lars Dammark og instruktør Holger Østergaard fra teater Rum og andre publikummer

Den 11. november kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med kunstnere bag forestillingen og andre publikummer.

Servering ved langbord foregår efter forestillingen kl. 18.15 på Øens Madhus.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

illustration af fugl lavet af claus helbo for teatret gruppe 38

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Han er en granvoksen mand med et evigt ønske om at høre til.
Oplev en intens, rørende og billedrig forestilling med Lars Dammark.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.
Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed. Og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land
og det lidt skæve familieforhold, får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

 

 

Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025

Teaterleder, dramatiker og skuespiller på Teatret Gruppe 38 Bodil Alling modtog i september,
sammen med leder af teater Rum, dramatiker og skuespiller Lars Dammark,
Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025 for manuskriptet til MIN SØSTER ER EN HAVFRUE.

Juryen skrev blandt andet i sin motivation:

“Bodil Alling og Lars Dammark modtager i år prisen for et modigt manuskript,
der ikke er bange for at formidle det svære følelsesliv i en relation, hvor den ene part ikke passer ind i normen.

 

KALD PÅ MIG IGEN

Se en rørende – og langt fra humorforladt – fortælling om et sårbart og akavet møde
mellem to mennesker,
der begge bærer på så dyb en ensomhed, at den næsten ikke tør mærkes. 

Han har aldrig set boghandelen før. Det er som om, en gåde stråler ud af den.

Som barn elskede han at læse. Nu føles erindringen overvældende.
Fryden ved at læse forsvandt og blev til ensomhed og sort opgivelse.  

Næsten uden at opdage det, går han ind i boghandlen. Han ved ikke hvorfor.

Han ser kvinden bag disken, og han genkender sin egen ensomhed i hende. Langsomt hjælper de hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med omverden. 

“Kald på mig igen, når du en sommerdag ser mig, med et savn så smertefuldt som barndommens hjemve, stå under den blomstrende hyld.

 

to kvinder og to mænd sidder på en scene bag instrumenter med udtryksløse ansigter_kald på mig igen_teater rum

 

Forestillingen KALD PÅ MIG IGEN er tredje del af teater Rum’s trilogi omkærligheden i de helt nære relationer. Den efterfølger
den reumertbelønnede Sangen om Oda og Anton, og i denne sæson har tetaer Rum premiere på trilogiens tredje forestilling Historien om Poul her på Teatret Gruppe 38.

 



Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag
sammen med dramatiker og skuespiller Lars Dammark

Den 2. februar kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med en eller flere af forestillingens medvirkende og andre publikummer efter forestillingen.

Servering ved langbord foregår kl. 18.30 på Øens Madhus.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

Tilkøb en servering med normal bordreservation før din forestilling

Den 3. og 4. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus med normal bordopstilling,
så du her kun sidder til bords med dine ledsagere.

Serveringen foregår den 3. og 4. februar på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

 

SANGEN OM ODA OG ANTON

Se en Reumert-belønnet kærlighedshistorie med teater Rum.

SANGEN OM ODA OG ANTON er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig.

En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder.
En fortælling om sammen at finde vej i den dybeste sorg, og at danse igennem boblende glæde.

Oda og Anton lever ikke lykkeligt til deres dages ende. De rammes af livet, ligesom os andre.
Men de har kærligheden, håbet og lysten med sig som tro væbnere; altid klar til kamp.

 

 

”Anton ventede på kærligheden og vidste, at det var den bærende søjle, der holdt verden oppe.
Ingen kan forklare, hvor Anton havde den vished fra.
Oda var en høj pige med rødt hår og fregner. Og hun var hurtig. Lige fra hun var helt lille, var hun hurtig.
Og hun elskede at løbe. Det var ikke noget, nogen havde bedt hende om eller inspireret hende til. Det kom dybt inde fra hende selv – glæden ved at løbe.
De mødtes til Kratballen en sommeraften under lysende stjerner og lanterner.
Allerede i det første blik lå en viden om alt den glæde, smerte, varme og håbløshed de sammen skulle gennemleve.”

 

SANGEN OM ODA OG ANOTN er en historie for de unge, de gamle, ja for alle. En rørende historie om tro, håb og kærlighed.

 

SUFI SURF

Se en ærlig, sand, rørende, musikalsk og humoristisk forestilling, der folder et kulturmøde ud.
Om noget så vigtigt, som fremmede, der mødes i øjenhøjde – forskelle til trods.

Det her er fortællingen om to drenge, der kom til Danmark fra Syrien i 2016.
Men i lige så høj grad en forestilling, der handler om den glæde, der opstår, når vi mennesker på trods af forskelle nogle gange surfer ind og finder hinanden.

”Abdul og Ali kom til Danmark, da de bare var store drenge
– nu er de unge mænd. Deres måde at tage Danmark og
livet til sig på bevæger mig. Med Sufi Surf har vi lavet en
livsbekræftende forestilling fyldt med humor og sårbarhed.
Sammen med fire fantastiske musikere folder vi et kulturmøde
ud. Sufi Surf er en forestilling fra hjertet,
fortæller Lars Dammark, kunstnerisk leder af teaterRum.

teater Rum

teater Rum består af skuespiller og dramatiker Lars Dammark. Teatrets vision er at skabe rum for sammenhæng og fællesskab. teaterRum modtager støtte fra Projektstøtteudvalget under Kunststyrelsen, Aarhus Kommune og Beckettfonden.

Læs mere om teaterRum

EMIGRANTEN

Året er 1888. Den lidt forsigtige gårdskarl Alfred emigrerer for at søge lykken som nybygger i Amerika.

Alfred elsker livet på prærien, og han elsker sin kone, men naboernes had til de indfødte amerikanere nager ham.

Han må tage parti, hvilket forandrer hans liv for altid.

Emigranten er en historie om næstekærlighed og om at frygte dem, man ikke kender. Og frem for alt at turde at prøve at gøre det rigtige uanset konsekvenserne.