I BEGYNDELSEN VAR BEGYNDELSEN
Efterårsferie: Se en hyldest til opfindsomheden sammen med de små.
En stjernehimmel og en planet. Lys og mørke. Jord og vand. En papkasse. Og noget der vokser. Og nogen der gøer. Andre der skændes. Og nogen der holder det hele i én hånd – ganske forsigtigt.
Tag børnene med på en ordløs rumrejse til et sted ikke så langt herfra i en sjov og forundrende forestilling, der fejrer vores hittepåsomhed.