Info

Teatret Gruppe 38’s kontor holder sommerlukket til og med 2. august 2026. MIT HUS MIN DRØM er fortsat åben alle lørdage og søndage til og med 2. august.

GRO

En forestilling for de små om at vokse – og at vokse op.

Mette og Liva er vokset op sammen. De ligner hinanden, men er meget forskellige. Liva elsker musik, og Mette elsker dans. Og de elsker begge at gro, hver for sig og
sammen. I forestillingen GRO tager de os med på en sanselig oplevelse, hvor de undersøger livets små mirakler.

GRO er en forestilling, der vækker sanserne i et drømmende lys- og lydunivers. Gennem dans og sang fejrer vi det helt
særlige ved livet på jorden, nemlig at både planter, dyr og mennesker gror.

Kom og oplev forestillingen sammen med de mindste i familien.
Alle sidder tæt på danserne, og børnene må gerne være nysgerrige ude på gulvet.