FJELDGÆNGER

Ny forestilling med Teater O:
En komedie om mandens roller, og om fædre og sønner.

Carl er en knægt på 17 år. Han er faret vild i sin splejsede drengekrop.
Der er ikke meget mand over Carl.
Hvordan skal man overhovedet være mand?

Det bliver ikke bedre, da Carls forvirrede far, Klaus, får den åndssvage idé, at de to
skal på vandretur i fjeldene i Nordsverige.

Det går helt galt.

De bliver ædt af myg, jagtet af ulve og elver, brækker benene og mister både retning og kræfter.
Det hele er rent ud sagt noget lort.

Men midt i alle ulykkerne, på toppen af Kebnekaise, finder de et nyt fællesskab.

Og en forståelse af, at man godt kan være en splejset 17-årig knægt, og alligevel være på vej ind i voksenlivet.

illustration af mand i flod lavet af claus helbo for teatret gruppe 38


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 16. marts kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen kl. 19.30.

Serveringen foregår på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

RIVALER

Premiere: Teater O inviterer dig med til hårdt spændt drama om spændet mellem venskab og rivalisering.

RIVALER er en historie om venskab og indædt konkurrence.
Fra den dag, hvor drengene Anton og Markus møder hinanden for første gang, opstår der et særligt bånd mellem dem.
De bliver venner. Men de bliver også hinandens største rivaler. Helt ind i voksenlivet.

De følger hinanden i tykt og tyndt. I en evig strid og konkurrence om at vinde over hinanden – i alt.

RIVALER handler om, hvor langt man er villig til at gå for at høre til og føle sig i live.
Om identitet og håneret. Om gruppedynamik og medløbere – og om at stoppe mens legen er god.

Teater O

Teater O er et producerende, turnerende teater med vægt på nyskrevet dramatik. Teatrets hjemmebane er Aarhus, men du kan møde Teater O på scener i hele landet.
Teatret producerer relevant, rørende, hårdtslående og nærværende dramatik for børn, unge og voksne.

Læs mere om Teater O.

Alting er mit

Man kan dele alt muligt.
Tid og rum. Ting og sager.
Venskaber og uoverstigelige smerter.
Alt, hvad der er i verden, kan deles.

Det kan være dejligt at dele med nogen.
Det kan være vigtigt at dele med nogen, der har brug for det.
Og det kan være irriterende at dele, fordi man skal.
Det kan faktisk være virkeligt irriterende.

Jægerne

I stenalderen var jægeren i ét med den natur, han levede af.
Jægerne Ernst, Joseph og Makmut er ikke rigtigt i ét med noget, så de drømmer om at finde fred og genskabe mandens ur-forbindelse med naturen.

Men hvad sker der, når man går på jagt efter sit personlige totemdyr, og sulten begynder at gnave?

Teater O blæser i jagthornet og skyder løs på alt i denne lattervækkende, absurde og befriende manddomsrejse – en gennemslagtning af kønsrollerne, normerne og samtiden.