KALD PÅ MIG IGEN

Se en rørende – og langt fra humorforladt – fortælling om et sårbart og akavet møde mellem to mennesker,
der begge bærer på så dyb en ensomhed, at den næsten ikke tør mærkes. 

Han har aldrig set boghandelen før. Det er som om, en gåde stråler ud af den.
Som barn elskede han at læse. Erindringen føles overvældende. 
 

Det er lang tid siden, han har mærket fryden ved at læse.
Den forsvandt og blev til ensomhed og sort opgivelse. 
 

Men næsten uden at opdage det, går han ind i boghandlen. Han ved ikke hvorfor.
Han ser kvinden bag
disken, og han genkender sin egen ensomhed i hende.
Langsomt hjælper de hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med omverden.
 

Kald på mig igen, når du en sommerdag ser mig, med et savn så smertefuldt som barndommens hjemve, stå under den blomstrende hyld. 

 

to kvinder og to mænd sidder på en scene bag instrumenter med udtryksløse ansigter_kald på mig igen_teater rum

 

Kom med til en sjælfuld og lun, men også melankolsk teaterforestilling med teater Rum om at turde at mærke livet.
En forestilling, der sætter billeder og ord på følelsen af ensomhed, som nogle af os mærker mere sporadisk og andre af os som noget mere grundlæggende.

På scenen står Ene Øster Bendtsen og Lars Dammark, der ligeledes danner par i den Reumertpris-belønnede forestilling SANGEN OM ODA OG ANTON.

 



Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag
sammen med dramatiker og skuespiller Lars Dammark

Den 2. februar kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med en eller flere af forestillingens medvirkende og andre publikummer efter forestillingen.

Servering ved langbord foregår kl. 18.30 på Øens Madhus.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

Tilkøb en servering med normal bordreservation før din forestilling

Den 3. og 4. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus med normal bordopstilling,
så du her kun sidder til bords med dine ledsagere.

Serveringen foregår den 3. og 4. februar på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

 

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Oplev en hjertegribende og visuelt smuk monolog om at føle sig overset af sine nærmeste.
Lars Dammark spiller MIN SØSTER ER EN HAVFRUE under ENESTÅENDE Festival 2025.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.

Der er for så vidt kærlighed nok. Men hans søster kræver forældrenes opmærksomhed.
Efterhånden, som han dykker ned i barndommens land, og det lidt skæve familieforhold,
får vi øje på hans sorg over at være overset – og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

Han er en voksen mand med et evigt ønske om at høre til, der har boet i ham siden barndommen.

 

 

Modtager af Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025

Teaterleder, dramatiker og skuespiller på Teatret Gruppe 38 Bodil Alling og dramatiker og skuespiller hos teater Rum Lars Dammark
modtog i september sammen Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025 for manuskriptet til MIN SØSTER ER EN HAVFRUE.

“Bodil Alling og Lars Dammark modtager i år prisen for et modigt manuskript,
der ikke er bange for at formidle det svære følelsesliv i en relation, hvor den ene part ikke passer ind i normen,”
skrev årets jury.

Om Lars Dammark

Lars Dammark er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og leder i dag det prisbelønnede turnéteater teater Rum.

Dammark arbejder også som dramatiker og instruktør,
og hans arbejde, både bag og på scenen, er kendetegnet af en stærk tilstedeværelse og en lun ærlighed.

Han skildrer ofte komplekse og nuancerede fortællinger – med en kombination af kraft og sårbarhed,
der gør hans præstationer særligt troværdige.

 

lars dammark i forestillingen MIN SØSTER ER EN HAVFRUE_teater Rum og Teatret Gruppe 38

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag. MIN SØSTER ER EN HAVFRUE spiller dog også her på Teatret Gruppe 38 i januar 2026.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

 

 

TANGO

Se en inspirerende og musikalsk fortælling om en dansk immigrants utrolige skæbne.

“Alt for et par tangosko
– i hvert fald hvis tangoskoene vises frem af Lars Dammark.
-Teateravisen

En mand prøver at få brikkerne i sin familiehistorie til at falde på plads. Hvad skete der med hans oldefar, da han i sin tid forsvandt i Argentina?

Oplev historien om en mand, der finder frem til sin families dybeste hemmelighed, imens han rydder op på sin afdøde farmors loft.

En hemmelighed der også forklarer, hvorfor ingen i familien danser.

Med TANGO får du en musikalsk forestilling om at vælge sig selv og følge sin passion.

En rørende fortælling, der er charmerende og indlevende fortalt af en argentinsk tango-guitarist og en dansk skuespiller.

En historie om en oldefar, som du måske kunne lære noget af. Hvis du tør.

Forestillingen blev nomineret til Årets Reumert 2019.