Info

Teatret Gruppe 38’s kontor holder sommerlukket fra og med 4. juli til og med 2. august 2026. MIT HUS MIN DRØM er fortsat åben alle lørdage og søndag til og med 2. august.

VINTERKONCERT: MENS VI LÆNGES

Mange af os længes, når vinteren er over os. En længsel, der suger sig fast i både livrem og seler.

Vi kan længes efter sne og klar frost i januar – eller forårets komme?
HVORNÅR KOMMER DET?!!

Måske længes vi efter en verden, der var engang; eller den altoverskyggende kærlighed. Eller bare et stykke med ost pyntet med et stykke skælvende sky.

Vi byder indenfor til en intim vinterkoncert, hvor musik, sange og tekster alle kredser om længslen, uroen og kræser for glæden i kroppen!

Du er velkommen til at nyde drikkevarer under koncerten.

Velkommen.