Forestillinger
Ny sæson Køb billet

EUTOPIA

Trickster-p (Schweiz)

Spil med, når Trickster-p forvandler vores teatersal til et smukt, interaktivt brætspil under Aarhus Festuge.

Teatret Gruppe 38 inviterer dig ind til en medrivende forestilling, der kombinerer spildesign og scenekunst.
Med brætspillets legende og uforpligtende rammer giver EUTOPIA dig mulighed for at udforske komplekse spørgsmål om menneskets plads i verden, social ulighed, klima, og biodiversitet.

Her får du en deltagende, dragende oplevelse, der aldrig er den samme fra spil til spil.

EUTOPIA er uden løftede pegefingre. Her er mennesker hverken verdens centrum eller ubudne gæster, naturen bør beskyttes fra.
Det er op til dig og de andre spillere at bruge jeres nysgerrighed og personlige erfaringer til at foretage næste træk.

Spørgsmålet er, hvilke verdener, spillerne kan skabe i dette rum, hvor spilleregler og udfald også påvirker slagets gang.

Gennem performance, installation og spildesign omdanner EUTOPIA teatret til et tankevækkende spil, du ikke kan undgå at involvere dig i – og reflektere over efterfølgende.

 

 

Trickster-p

Trickster-p udgøres af kunstnerne Cristina Galbiati og Ilija Luginbühl. Sammen skubber de til grænserne for scenekunstens genrer, når de arbejder med store emner i dragende rum og fortællinger, der taler til alle sanser.

Deres værker indtager for det meste hele rum eller byrum, og de arbejder meget billedligt og med helstøbte lydsider.

Når du træder ind i ét af Trickster-p’s værker, får du en gennemført, æstetisk oplevelse, der efterlader dig med en følelse af eftertænksomhed, wow-ness og en glæde over, hvordan hver detalje var nøje gennemtænkt.

Mange af deres performances og installationerer blevet oversat til mange sprog og er blevet præsenteret i mere end 30 lande i Europa, Asien, Australien, Nord- og Sydamerika.

Trickster-p er desuden medproducent på installations-forestillingen ALL THIS COMING AND GOING, du kunne opleve på Pier 3 på Aarhus Ø under Aarhus – Europæisk Kulturhovedstad 2027.

Med en blid attitude lader Trickster-p spillet gå sin gang.
Det giver tilskuerne, de virkelige hovedpersoner, mulighed for at lære ved at gøre.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    120 min. uden pause
  • Sprog

    Engelsk
  • Koncept og udførelse

    Cristina Galbiati
    Ilija Luginbühl
  • Kunstneriske samarbejdspartnere

    Simona Gonella
    Yves Regenass
  • Associated game designer

    Pietro Polsinelli
  • Lyddesigner

    Zeno Gabaglio
  • Konsulent

    Martina Mutzner
  • Assistent

    Arianna Bianconi
  • Co-producenter

    Theater Chur
    ROXY Birsfelden
    Südpol Luzern
    TAK Theater Liechtenstein
    FOG Triennale Milano Performing Arts
  • Støttet af

    Pro Helvetia – Swiss Arts Council
    DECS Repubblica e Cantone Ticino – Fondo Swisslos
  • Bemærk

    Særligt begrænset antal billetter til dette arrangement.
    Derfor er der ligeledes begrænset antal sæsonkortbilletter i salg pr. forestillingstidspunkt.
  • Teater og valgfrit glas 18-25 år

    31. aug. kl. 16.30.

    Er du mellem 18 og 25 år skal du selvfølgelig med i teatret og mærke, at du lever.

    Få en vand/øl/et glas vin sammen med din billet til ægte, originalt teater på Aarhus Ø. Det hele får du for kun 95,-.

    Tilbuddet gælder alle mellem 18-25 år, der køber billettypen ”Teater og valgfri glas 18-25” på udvalgte spilledatoer.

 

Handikapfaciliteter

Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i forskellige p-huse . Læs mere