Forestillinger
Køb billet

FLASKEPOST

Riddersalen

Vinterferie: Se musikalsk familieforestilling om at undre sig over verden omkring os – for de helt små børn og deres voksne.

Ragnhild og Erik sidder på kajen og kaster en fiskeline ud i havet. Hvad mon hun trækker op? En fisk?
En krabbe? Noget nogen har smidt væk?
Eller måske en flaskepost?

Hvem er den fra?

 

Kom og se, hvad Ragnhild og Erik finder der, hvor hav og land støder sammen, og den ene verden møder den anden.
Her kan velkendte ting virke underlige eller anderledes, og vi udforsker dem sammen.

 

Flaskepost byder på stor komikerkunst til små teatertilskuere. Skuespillerne Ragnhild Kaasgaard og Kristian Holm Joensen er store komikere. Det er ikke mindst det, der gør Flaskepost så spændende at overvære.

Forestillingen underholder både børn og voksne, og er ikke belærende med løftede pegefingre eller nemme løsninger. Ragnhild Kaasgaard og Kristian Holm Joensen klæder og supplerer hinanden. Deres sprudlende humør smitter af på et engageret publikum.

  • Aldersgruppe:

    Børn fra 18 mdr.-4 år og deres voksne
  • Varighed:

    35 min.
  • Medvirkende

    Ragnhild Kaasgaard
    Erik Olsen
  • Instruktør

    Alex Byrne
  • Scenograf og dukkemager

    Sigurd Dissing
  • Komponist

    Bastian Popp
  • Kostumier

    Pille Behrendt
  • Produktionsleder

    Laurids B. Poulsen
  • Særtilbud til teatergæster: Mad og drikke på Øens Madhus

    Efter forestillingen den 8. februar kl. 10.00 og forestillingen den 9. februar kl. 10.00 kan du tilkøbe frokostservering på Øens Madhus.

    Du kan vælge mellem to stk. uspecificerede smørrebrød og en drikkevare (øl, vin, sodavand eller saftevand) og en børnetoast med en drikkevare (saftevand eller sodavand) til børn på højest 12 år.

    Pris: 150 kr. inklusive gebyrer for smørrebrødsmenuen og 110 kr. inklusive gebyrer for børnemenuen.

    Serveringen foregår på Øens Madhus kl. 11.00.
    Du får mulighed for at tilkøbe menuen, når du har lagt dine billetter i din indkøbskurv her på siden

 

Handikapfaciliteter

Kontakt os før dit besøg, hvis du, eller din ledsager, er kørestolsbruger. Så kan vi sikre jer en god oplevelse.
Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere (i så fald er det oplyst på den enkelte forestillingsside).
Teatrets administration/kontor er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Du kan parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i flere p-huse. Læs mere.