Forestillinger
Køb billet

MENS VI HÅBER PÅ EN LYSNING

Teatret Gruppe 38

Her får du musik og fortroligheder:

Vi længes, når mørkningen er over os.
Hvornår kommer lyset, freden og fordrageligheden?
Længslen suger sig fast i både livrem og seler.

Vi byder indenfor til en intim koncert, hvor musik, sang og tekster kredser om længsel, uro, fortvivlelse, håb,
kærlighed og kærlighed og kærlighed.

 

 

Skuespillerne Bodil Alling og Margrethe Manley indtager scenen sammen med Teatret Gruppe 38s faste komponist Søren Søndberg og komponist Niels Søren Hansen.
Sidsnenævnte kender du måske som kapelmesteren bag flere store opsætninger på bl.a. Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Kom med til en aften, hvor vi fremhæver virkelighedens absurditet, men også dens mange pæne og lyse sider – og det håb, de uundgåeligt giver os.

 

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    90 min.
  • Medvirkende

    Margrethe Manley
    Bodil Alling
  • Musikere

    Niels Søren Hansen
    Søren Søndberg
  • Teknikere / lysdesignere

    Søren la Cour
    Søren Søndberg
  • Pris

    70-150 kr.
  • Drikkevarer

    Du er velkommen til at nyde drikkevarer under koncerten.
  • Særtilbud til teatergæster: Mad og drikke på Øens Madhus

    Til forestillingen den 19. og forestillingen den 20. marts kl. 19.30 kan du tilkøbe en dejlig og uhøjtidelig, servering på Øens Madhus, når du køber billetter.

    Her får du en solid og lækker hovedret serveret med en drikkevare efter eget valg
    (vælg mellem øl, vin, økosaft og sodavand) for i alt 160 kr. inklusive gebyrer.

    Serveringen foregår på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.
    Du får mulighed for at tilkøbe menuen, når du har lagt dine billetter i din indkøbskurv her på siden.
    Efter tilkøb af mad og drikke skal du ikke foretage dig yderligere.