Billetbestilling for skoler for skoler og institutioner
Bestil billetter til skoleklasser
Billetter til skoler/institutioner kan kun bestilles via telefon og mail.
Online billetbestilling kan kun foretages af privatkunder.
Skoler, billetpriser og refusioner
Prisen er 40 kr. pr. billet (32 kr. ex. moms) for både lærere og
elever. Skoler og andre institutioner kan fratrække moms.
Kommunale skoler og SFO’er i Aarhus
Billetter bestilles gennem skolens teaterkontaktlærer.
Indenfor skolens årlige rammebeløb dækkes billetprisen af
Aarhus Kommune. Teatret sender faktura til Børnekulturhuset.
Teaterkontaktlærerne indtaster selv deres bestillinger via
Børnekulturhusets bookingsystem.
Spørgsmål vedr. teaterordningen henvendes til:
Børnekulturhuset/ULF i Aarhus: annek@aarhus.dk.
Køb billet og praktisk information om jeres teaterbesøg
Alle private skoler – og grundskoler uden for Aarhus Kommune
Prisen er 40 kr. pr. billet (32 kr. ex. moms) for både lærere og
elever. Skoler og andre institutioner kan fratrække moms.
Teatret Gruppe 38 sender faktura direkte til skolen.
Kan vi spise vores madpakker på teatret?
Hvis teatrets foyer er ledig, er I meget velkomne til, efter aftale,
at spise medbragte madpakker før/efter forestillingen.
Kontakt os derfor altid forud for jeres besøg for at aftale spisning.
Kan eleverne tale med kunstnerne?
Børn og unge er altid meget velkomne til at få en snak med
de medvirkende efter forestillingen. Henvend jer til teatret på
forhånd for at aftale nærmere.
Telefonpolitik
Hos Teatret Gruppe 38 stræber vi efter at give publikum
nærværende, live-oplevelser, der giver plads til fordybelse.
Derfor foretrækker vi, at både elever og undervisere ikke har
telefoner fremme under deres besøg. Telefoner og smart-watches
må ikke være fremme/anvendes i salen.
“Tak for en god film!”
“Jeg troede, at det var en gammel forestilling, men så var det virkelig godt!”
“Jeg tror, det handlede om at finde en lykkelig slutning.”
“I begyndelsen troede jeg, at det bare var teater. Men det var kun i begyndelsen.”
– Citater fra skoleelever på besøg hos Teatret Gruppe 38.