Teatret Gruppe 38 og madkunstner Jakob Vinkler byder indenfor til en oplevelse i krydsfeltet mellem mad og scenekunst.
Vi deler ofte vores liv op i faser. Og imellem faserne er overgangene og kriserne. Forandringerne og vendepunkterne. I 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST stiller vi skarpt på overgangene og mellemrummene som værende den naturlige tilstand i livet. Vi serverer hele herligheden sammen med en fem-retters menu, der smager så vidunderligt, at øjenbrynene ryger helt op i panden.
Her smelter et dionysisk måltid sammen med længselsfulde fortællinger og giver smagsmæssige små ekkoer til det, vi hører.
9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST er en oplevelse med bordet som scene. Både maden, det iscenesatte bord og fortællingerne, vinen, musikken, sangene, billederne og duftene forholder sig til overgangene i livet, og stimulerer alle sanser i et ligeværdigt samspil.
Så mød sulten og tørstig op til en forestilling, der taler til alle sanser.
Særlige hensyn
Publikum kan vælge billettypen “Vegetarbillet.”
Vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til allergener.
Århus StiftstidendeEt sanseberusende middagstræf. Det er genialt.
isceneEt forunderligt, vellykket middagsselskab, hvor alle sanser tilgodeses gennem følsom musik, poetiske omgivelser, fine fortællinger og forskelligartede smagsindtryk.
Sceneblog.dkBodil Allings 9 epistler om overgange og store temaer som sorg, glemsomhed, længsel, kærlighed og livets uudgrundelighed, er sammen med Jakob Vinklers små smagsvidundere på tallerkenen, en poetisk oplevelse ud over det sædvanlige.
Bente Steffensen, publikummerHvad var det, der skete? En så unik oplevelse fortjener måske en helt ny
betegnelse. Kendte genrebeskrivelser kan ikke med nogen ret dække det
helt sublime, vi var ikke bare vidne til, men en DEL af.
-
Aldersgruppe:
Voksne -
Varighed:
Ca. 150 min. -
Skuespiller/dramatiker
Bodil Alling
-
Madkunstner
Jakob Vinkler
-
Komponist/musiker
Søren Søndberg
-
Vokal
Laura Stubbe Teglbjærg
-
Tekniker/opfinder
Søren la Cour
-
Bygger
Lars K. Olesen -
Vegetar?
Vælg billettypen "Vegetarbillet" -
Allergener
Vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til allergener