Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken
Her vakler Androkles på bare fødder hen over det glohede sand
Han stønner af tørst og trygler om vand
Men ingen hører ham,
der er kun sand og sand
Sand i øjnene og sand i munden
Sand til alle sider.
Androkles er slave, solgt til en romersk købmand. Da han bliver beskyldt for tyveri, må han flygte ud i ørkenens brændende sol for at undgå at blive kastet for løverne. Pludselig, midt i den bælgmørke nat, lyder et brøl så højt, at Androkles’ hjerte fryser til is.
Publikum ligger i hængekøjer under en strålende himmel og hører og ser og mærker dette vidunderlige gamle, mytiske eventyr. Så vidunderligt farligt og frydeligt – især for børn og voksne.
TeateravisenEn smuk historie er det. Og smukt fortalt af Bodil Alling – ingen i dansk børneteater ejer så mild, så myndig, så eventyrlig en stemme som hende. Alt – musik, billeder, lyde – er afstemt efter historien.
PeripetiDet er ikke alene rummet og Bodil Allings usvigelige autoritet og nærvær som fortæller, der bærer denne forestilling, men også en meget gennemarbejdet komposition af lydeffekter, projicerede illustrationer, betoninger og fysisk partitur.
WeekendavisenEn af de væsentligste teateroplevelser, jeg har haft i lang tid. En magisk halv time, der er resultatet af kreative kræfters mod.
-
Aldersgruppe:
Voksne og børn fra 6 år -
Varighed:
Ca. 40 min -
Opstillingstid
4 timer -
Nedtagningstid
2 timer -
Forestillingen er refusionsgodkendt
Ja -
Mål
Bredde 13 m
Dybde 15 m
Højde 4,5 m -
Medvirkende
Bodil Alling
Søren Søndberg
Søren la Cour
Lars K. Olesen -
Skabt af
Sara Topsøe-Jensen
Bodil Alling
Søren Søndberg
Søren la Cour
Lars K. Olesen
Betina Møller
Li Have Lehmann
Diana Gade Olesen -
Pris
10.000 kr. ekskl. moms v. køb af mindst 4 forestillinger v. max 72 publikummer
Forestillingen kan ved køb af 4 forestillinger kombineres med 'En sand røverhistorie'.
For øvrige priser: Kontakt venligst teatret
Billeder i høj-opløsning kan findes her