Forestillinger

Teatret Gruppe 38

:DANISH+

:DANISH+ er en international showcase og festival, der præsenterer noget af det bedste danske scenekunst for børn og unge for teaterrepræsentanter og opkøbere fra hele verden. Formålet er skabe nye forbindelser og at forbedre de optrædende teatres muligheder for at turnere i udlandet.

Dansk scenekunst for børn og unge er internationalt kendt for sin høje kvalitet og for ikke at tale ned til sit publikum, men at møde dem i øjenhøjde.

Festivalen arrangeres af Teatret Gruppe 38 og finder sted i Aarhus, hvert andet år. Alle forestillinger opføres på engelsk eller uden ord og betragtes som værende lige appellerende for voksne og børn/unge.

 Læs mere om :DANISH+ 2020.

Handikapfaciliteter

Teatrets sale, toiletter osv. er i stueplan. Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling. Enkelte forestillinger kan være uegnede for kørestolbrugere – i så fald er det oplyst under ‘Info’ på den enkelte forestillings side her på hjemmesiden.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra teatret mod betaling i områdets parkeringskældre og på diverse parkeringspladser – fx på Thit Jensens Gade (drej til højre fra Bernhard Jensens Blvd.), hos Navitas, Q-park ved Havnens Perle og Q-park ved Z-huset.

Derudover er der gratis parkeringsbåse, der kan benyttes i op til 3 timer (ubegrænset efter kl. 18.00), på Bernhard Jensens Blvd., hvor letbanen i fremtiden skal anlægges.

Har du spørgsmål angående parkering, er du altid velkommen til at kontakte os.