Forestillinger
Køb billet

DEN HELLIGE NAT

Teatret Gruppe 38

En fortælling om lyset og mørket – en fortælling fra hjertet.

Det larmer og regerer på jordkloden,
der stædigt svæver gennem Himmelrummet.
Det larmer fra digitale rumraketter.
Fra unger, der skriger, og soldater der tramper.
Fra mødre og fædre – og hunde der gør.

Midt i menageriet bliver et barn født,
og der bliver helt, helt stille.
Hele verden holder vejret for ikke at forstyrre
Den Hellige Nat.

En sprød og sansemættet forestilling om den nat, da Himmelen rørte jorden.

NATVISNING AF DEN HELLIGE NAT

Kom med når vi sammen spreder lys og varme i den mørke og kolde tid. Oplev forestillingen DEN HELLIGE NAT til vores “natvisning” d. 18. dec. kl. 21.30. Arrangementet  er inkl. en dejlig skål godnatsuppe lavet af vores egen eminente huskok Jakob Vinkler.

Der er en ekstra betaling pr. billet på 30 kr. pr. billet til dette arrangement for suppen.

Vi glæder os til at se jer til en julemagisk aften i december.

 

Hvor godt det mærkes i maven, når himlen kysser jorden, kan på det varmeste anbefales at opleve på Aarhus Ø.

Lader sig læse af alle, uanset trosretning eller mangel på samme. Teatret Gruppe 38 tænder julelyset i vintermørket og giver sit publikum et helikopterperspektiv på eksistensen.

Den hellige nat er den type teateroplevelse, som man ville ønske, at alle kunne opleve.

Det er imponerende, hvordan en så håndholdt udførsel kan skabe så poetisk et resultat, som kan tryllebinde både børn og voksne.

Totalovergivelse eller magi i mageløs potens.

I denne mærkelige svævedans mellem det jordnære og det ophøjede rammer Teatret Gruppe 38 en julestemning, så man bliver helt stille.

Emmer af sprød humor, sød sang og glad forventning. Hvis ikke det er åndeløs magi er verden ikke til!

  • Aldersgruppe:

    Voksne og børn fra 8 år
  • Varighed:

    50 min.
  • Komponist

    Søren Søndberg
  • Instruktør

    Catherine Poher
  • Kørestolsbrugere og gangbesværede

    Forestillingen er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere,
    og gangbesværede bedes kontakte os før billetkøb for afklaring.
  • Natvisning

    "Natvisning" d. 18. dec. kl. 21.30 er inkl. en dejlig skål godnatsuppe. Ekstra pris pr. billet er derfor: 30 kr.
  • Medvirkende

    Bodil Alling
    Claus Mandøe
    Jakob Kirkegaard
    Lars Dammark
    Stine Lundgaard
    Søren Søndberg
    Søren la Cour
  • Skabt af

    Skabt af
    Catherine Poher
    Paolo Cardona
    Bodil Alling
    Claus Mandøe
    Søren Søndberg
    Bjarne Sandborg
    m.fl.
  • Seniorteater 55+

    3. dec. kl. 17.00 (udsolgt af seniorteaterbilletter 55+) og 5. dec. kl. 11.30 (udsolgt af seniorteaterbilletter 55+).

    Tilbuddet gælder for alle på 55 år+ med den specifikke billettype seniorteater55+, der fås i begrænset antal.
    Som noget nyt i år også på udvalgte formiddage, hvor vi serverer morgenbrød/morgenkage.

    Du kan nyde både kaffe og brød i vores teaterfoyer både før og efter forestillingen..
  • Teater og valgfrit glas 18-25 år

    12. dec. og 17. dec. kl. 19.30.
    Er du mellem 18 og 25 år skal du selvfølgelig med i teatret og mærke, at du lever.

    Få en vand/øl/et glas vin sammen med din billet til ægte, originalt teater på Aarhus Ø. Det hele får du for kun 85,-.

    Tilbuddet gælder alle mellem 18-25 år, der køber billettypen ”Teater og valgfrit glas 18-25” på udvalgte spilledatoer.

 

Handikapfaciliteter

Kontakt os før dit besøg, hvis du, eller din ledsager, er kørestolsbruger. Så kan vi sikre jer en god oplevelse.
Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere (i så fald er det oplyst på den enkelte forestillingsside).
Teatrets administration/kontor er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Du kan parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i flere p-huse. Læs mere.