Forestillinger

Limfjordsteatret

JEG SIGER DET BARE

Så du den populære Tom Waits-forestilling Træt lever, tungt hjerte i sidste sæson? Holdet bag gæster os med en ny forestilling. En humoristisk, musikalsk og kværulerende forestilling fra en halvgammel mand, der ved, han har ret

En halvgammel, ciskønnet og måske ikke helt tilfreds boomer kigger forundret på tidens strømninger. Debatkulturen, hvor du enten er for eller imod. Og ethvert forsøg på at nuancere sætter dig i bås som kværulant.

Automatiseringer, der efterlader os i selvbetjent hjælpeløshed, mens vi fastholder, at det er meget lettere sådan. Misinformationer, fordrejninger, forvirringer, polariseringer, krænkelser og identitets-tyranni. Måske det hele startede, da Kaptajn Haddocks pibe blev retoucheret væk.

En humoristisk, musikalsk, poetisk forestilling, indpakket i oceaner af ord.


AFTER TALK

Efter forestillingen den 4. apr. kl. 19.30 arrangerer vi en after talk. Mere information følger på gruppe38.dk og sociale medier.


 

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    Opdateres
  • Medvirkende

    Lasse Popp
    Kim Fast Jensen
  • Dramatiker/vokal

    Lasse Popp
  • Instruktør

    Niels Erling
    Gitta Malling
  • Tekniker

    René Brink
    Mads Bjerregaard Nielsen
  • Kostumier

    Lene Bek Nielsen
  • After talk

    After talk kræver ikke ekstra betaling og finder sted i forlængelse af forestillingen efter en kort pause.

Handikapfaciliteter

Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst under Credits & praktisk info nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38, både uden og mod betaling. Læs mere