Forestillinger
Køb billet

KAN DU HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED?

Teatret Gruppe 38 afslører meget sjældent forestillingernes maskinrum. Som en tryllekunstner holder på sine tryllerier, holder vi af at bevare mystikken omkring ”urværket”.
Men i forbindelse med BAG OM KULTUREN inviterer vi 20 gæster til et sjældent indblik i, hvordan Teatret Gruppe 38, sammen med franske og danske kunstnere,
har skabt forunderlige scenografiske løsninger i forestillingen DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN.

Vi afslører – helt eksklusivt – forestillingens hemmeligheder og finurlige detaljer.
Hvis du altså kan holde på en hemmelighed?

Efter besøget bag kulisserne kan du tage med på rundvisning i teatret.

Verden rundt

DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN modtog en Reumert, da Teatret Gruppe 38 producerede forestillingen i 2006,
og siden har den spillet i bl.a. Australien, Frankrig, Tyskland, Taiwan og Portugal.

Kom med, når Teatret Gruppe 38 markerer 150-året for H.C. Andersens død med deres prisbelønnede hyldest til en af vores største digtere: H. C. Andersen.

 

Se forestillingen

DU MÅ VÆRE NE ENGEL, HANS CHRISTIAN spiller på Teatret Gruppe 38 fra den 30. septmeber-7. oktober 2025.
Lad mig lige se, om der er ledige billetter.

 

Bag om kulturen

Den 8.-18. oktober holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus.
Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sætter vi fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.

Se mere om Bag om kulturen

Man næsten smelter af fornøjelse på
vandringen rundt om bordet.

Gruppe 38 triumferer
med denne finurlige teaterinstallation.

En mangfoldighed i flor.
En forunderlig frydefuld fest.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    90 min.
  • Værter i teatersalen

    Bodil Alling
    Søren Søndberg
    Søren la Cour
    Steffen Brandt
  • Vært for rundvisning

    Ditte Dalsgaard
  • Begivenheden er en del af

    BAG OM KULTUREN