Forestillinger
Få billet fra 1. maj

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Teatret Gruppe 38 og teater Rum

Han er en granvoksen mand med et evigt ønske om at høre til.

Oplev en intens, rørende og billedrig forestilling med Lars Dammark under ENESTÅENDE Festival 2025.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.
Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed, og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land
og det lidt skæve familieforhold, får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

 

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

 

 

Det er et sandfærdigt eventyr.
Vi er optagede af de toner, eller det mærke, vi har med os i livet fra den familiestruktur, vi hver især kommer fra.
På godt og ondt.

En både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed.

Om kærligheden, der, trods alle udfordringer, fylder mest. Rammer både børn og voksne i salen.

En både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    50 min.
  • Medvirkende

    Lars Dammark
  • Instruktør

    Bodil Alling
  • Dramatikere

    Lars Dammark
    Bodil Alling
  • Videokunstner

    Olivier Guillemain
  • Komponist

    Søren Søndberg
  • Scenografer

    Bodil Alling
    Søren la Cour
  • Tekniker

    Søren la Cour
  • Teknikerassistent

    Lars K. Olesen

 

Handikapfaciliteter

Kontakt os altid før dit besøg, hvis du, eller din ledsager, er kørestolsbruger. Det er nemmest for os at sikre jer en god oplevelse, hvis vi ved besked på forhånd.
Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere (i så fald er det oplyst nederst på den enkelte forestillingsside).
Teatrets administration/kontor er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Du kan parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i flere p-huse. Læs mere.