Forestillinger
Køb billet

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Teatret Gruppe 38 og teater Rum

Han er en granvoksen mand med et evigt ønske om at høre til.
Oplev en intens, rørende og billedrig forestilling med Lars Dammark.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.
Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed. Og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land
og det lidt skæve familieforhold, får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

 

 

Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025

Teaterleder, dramatiker og skuespiller på Teatret Gruppe 38 Bodil Alling modtog i september,
sammen med leder af teater Rum, dramatiker og skuespiller Lars Dammark,
Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025 for manuskriptet til MIN SØSTER ER EN HAVFRUE.

Juryen skrev blandt andet i sin motivation:

“Bodil Alling og Lars Dammark modtager i år prisen for et modigt manuskript,
der ikke er bange for at formidle det svære følelsesliv i en relation, hvor den ene part ikke passer ind i normen.

 

Om kærligheden, der, trods alle udfordringer, fylder mest. Rammer både børn og voksne i salen.

En både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    50 min.
  • Medvirkende

    Lars Dammark
  • Dramatikere

    Lars Dammark
    Bodil Alling
  • Instruktør

    Bodil Allling
  • Videokunstner

    Olivier Guillemain
  • Komponist

    Søren Søndberg
  • Scenografer

    Bodil Alling
    Søren la Cour
  • Teknikerasisstent

    Lars K. Olesen
  • Se også forestillingen

    2. november 2025, hvor den spiller som en del af ENESTÅENDE Festival 2025
  • Belønnet med prisen

    Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025.
  • Kaffe-kage-seniorteater 55+

    Den 27. jan. kl. 11.30.

    Man skulle tro, at det var løgn; forestilling, en kop kaffe og en dejlig kage for 110 kr. i alt.

    Tilbuddet gælder til ovenstående spilletidspunkt for alle på 55 år+ med den specifikke billettype "kaffekage55+", der findes i et begrænset antal.

    Som noget nyt i år også på udvalgte formiddage, hvor vi serverer morgenkage.

    Formiddage: Til formiddagsvisninger, hvor vi er flere kaffe-kage-55+-gæster, køber du af pladsmæssige årsager en bindende billet til servering specifikt til enten før eller efter forestillingen.
  • Særtilbud til teatergæster: Mad og drikke på Øens Madhus

    Til forestillingen den 28. januar kl. 19.30 kan du tilkøbe en dejlig og uhøjtidelig, servering på Øens Madhus, når du køber billetter.

    Her får du en solid og lækker hovedret serveret med en drikkevare efter eget valg
    (vælg mellem øl, vin, økosaft og sodavand) for i alt 160 kr. inklusive gebyrer.

    Serveringen foregår på Øens Madhus kl. 18.00-19.00.
    Du får mulighed for at tilkøbe menuen, når du har lagt dine billetter i din indkøbskurv her på siden.
    Efter tilkøb af mad og drikke skal du ikke foretage dig yderligere.

 

Handikapfaciliteter

Kontakt os før dit besøg, hvis du, eller din ledsager, er kørestolsbruger. Så kan vi sikre jer en god oplevelse.
Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere (i så fald er det oplyst på den enkelte forestillingsside).
Teatrets administration/kontor er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Du kan parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i flere p-huse. Læs mere.