Premiere: Teater O inviterer dig med til hårdt spændt drama om spændet mellem venskab og rivalisering.
RIVALER er en historie om venskab og indædt konkurrence.
Fra den dag, hvor drengene Anton og Markus møder hinanden for første gang, opstår der et særligt bånd mellem dem.
De bliver venner. Men de bliver også hinandens største rivaler. Helt ind i voksenlivet.
De følger hinanden i tykt og tyndt. I en evig strid og konkurrence om at vinde over hinanden – i alt.
RIVALER handler om, hvor langt man er villig til at gå for at høre til og føle sig i live.
Om identitet og håneret. Om gruppedynamik og medløbere – og om at stoppe mens legen er god.
Teater O
Teater O er et producerende, turnerende teater med vægt på nyskrevet dramatik. Teatrets hjemmebane er Aarhus, men du kan møde Teater O på scener i hele landet.
Teatret producerer relevant, rørende, hårdtslående og nærværende dramatik for børn, unge og voksne.
-
Aldersgruppe:
Voksne -
Varighed:
Ca. 70 min. -
Medvirkende
Anders Valentinus Dam
Rasmus Reiersen -
Instruktør
Victor Marcussen -
Dramatiker
Anders Valentinus Dam -
Scenograf
Claus Helbo -
Lysdesigner
Anders Kjems -
Seniorteater 55+
4. mar. kl. 17.00.
Man skulle tro, at det var løgn;
forestilling, en kop kaffe og en dejlig kage for 95 kr. i alt.
Tilbuddet gælder for alle på 55 år+ med den specifikke billettype seniorteater55+, der fås i begrænset antal.